23948sdkhjf

Historien bag MAN-løven

Hvordan endte en løve på fronten af lastbilerne fra den sydtyske MAN-fabrik? En nærmere efterforskning sender tråde mange hundrede år tilbage

Tekst: Milan Olsansky

Den München-baserede producent af lastbiler, busser og varebiler, MAN, har en løve som sit emblem. Men hvor kommer dette dyr kom fra, og hvorfor pryder det kølergitteret på MAN-lastbilerne i dag?

Og man kunne stille endnu flere spørgsmål. Hvad slags løve er det? Hvorfor kommer den angiveligt fra Brunsvig (det gamle, danske navn for den tyske by Braunschweig)?

En oplagt teori er, at løven har noget at gøre med den tjekkiske sagnhelt Brunclik. Denne brave ridder kæmpede og reddede en løve, som siden fulgte ham resten af livet og endte med at pryde hans våbenskjold. Denne løve havde en dobbelt hale, fordi Brunclik ved et uheld skar den i to, da han var oppe at slås med en drage. Alle disse sagn og løve-historier er nedfældet af den tjekkiske forfatter Alois Jirasek i kapitlet ”Om Bruncvik”.

Kendt historik

Men lad os kigge på, hvad vi ved med sikkerhed. MAN blev grundlagt i 1908. Syv år senere (i 1915) begyndte MAN at producere lastbiler, og gradvist begyndte dette at blive fabrikkens primære produkt.

Som led i en række opkøb af konkurrerende producenter overtog MAN i 1969 en andel af Büssing-fabrikken. Automobilproducenten Büssing var grundlagt i 1903 af Heinrich Büssing og havde gennem årene gjort sig bemærket med flere historiske højdepunkter. I 1930 udviklede Büssing den første dieselmotor til lastbil, i 1936 den første ”flade” dieselmotor placeret mellem akslerne under førerhuset, samt flere andre milepæle.

Efter starten på opkøbet i 1969 gik der et par år, inden Büssing-koncernen var helt og holdent opslugt af MAN. Overtagelsen gav den sydtyske lastbilfabrik mulighed for at udvide produktionskapaciteten yderligere, og hvad der måske var endnu mere vigtigt – eller i hvert fald mere synligt – var, at MAN også overtog den såkaldte Braunschweiger Löwe (Brunsvig-løve), som oprindeligt havde dekoreret fronten af Büssings køretøjer. Büssing havde dog selv fået inspiration til løven, som var det originale ikon for byen Braunschweig (Brunsvig), hvor Büssing-koncernen blev grundlagt.

Løven ved slottet

Løvestatuen blev støbt helt tilbage i år 1166 ”Henry the Lion” af Brunsvig, hertug af Bayern og Sachsen, som symbol på hans magt, autoritet og kontrol med regionen. Statuen blev opført på den lokale ”Burgplatz” (slotsplads) foran slottet Dankwarderode og Brunsvigs katedral. Takket være denne monumentale statue af dyrenes konge er slottet også kendt ”Burglöwe (Løveslottet).

Brunsvig-løven er den ældste og største bevarede middelalder-statue nord for Alperne. Hvem der støbte statuen, vides ikke – men den er virkelig et mesterværk. Vi kan kun gå ud fra, at der var tale om en lokal kunstner fra Brunsvig.

Løve-statuen vejer omkring 880 kg, er 178 cm høj og 279 cm lang. Som del af arbejdet med at beskytte og bevare den originale skulptur, så er det i dag en veludført kopi, der står på slotspladsen i Braunschweig. Forskellige kopier af Brunsvig-løven kan ses i en række forskellige byer, både i Tyskland (fx Goslar, Lübeck og Schwerin) og i andre lande, fx Victoria and Albert Museum London, Harvard University i USA og andre steder.

Sagn og myter

En række historier, sagn og myter omgiver løven. Ifølge en af dem kom Henry, hertug af Bayern og Sachsen, på sin vej til Jerusalem forbi en løve, der kæmpede med en drage. Henry tog løvens parti og hjalp den til at besejre løven, og i taknemmelighed fulgte og beskyttede løven sin redningsmand resten af livet. Det er et sagn, der gennem årene har vundet udbredelse i bl.a. Tyskland, Holland, Danmark og Sverige, såvel som i lidt andre udgaver i Tjekkiet, Ungarn og Rusland. Sagnet er dog ikke originalt, men har sin klare inspiratin i den franske fortælling om en ridder Yvain.

Ifølge en tjekkisk myte var ridder Bruncvik søn af den tjekkiske prins Zibrid, som vandt ørne-logoet til landets flag. Men sønnike Bruncvik besluttede at skaffe sig et endnu federe våbenskjold. Derfor drog han med et stort følge ud i verden, hvor han oplevede en lang række eventyr og undervejs bekæmpede en masse forskellige eksotiske dyr og uhyrer. Han reddede bl.a. en løves liv ved at slå en frygtelig drage ihjel, og for denne modige dåd modtog han en løve i det tjekkiske våbenskjold. Dette er formentlig en tjekkisk version af andre og ældre myter fra forskellige europæiske kulturer.

En del tyder altså på, at den løve, vi kender fra fronten på MAN-lastbilerne i dag, har rødder tilbage til legender og myter, der er mange hundrede år gamle – uanset om historiernes oprindelse er tjekkisk, tysk eller fra helt andre lande og kulturer. Det helt klare svar får vi nok aldrig – men løven brøler endnu.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237