23948sdkhjf

MAN-fabrikken gik frem i endnu et svært år

MAN Truck & Bus leverede markant flere køretøjer i 2021 og nærmede sig niveauet fra før corona-pandemien, oplyser MAN-fabrikken.

Knap 94.000 busser, lastbiler og varebiler blev leveret til kunder i det forgangne år, sammenlignet med ca. 82.000 i 2020. Før corona, i 2019, blev der leveret 105.000 MAN-køretøjer-

MAN bygger sine lastbiler i München og Krakow, og produktionen i 2021 løb op på ca. 67.000 lastbiler – en fremgang på 14%. Langt størstedelen – ca. 48.000 – leveres til de europæiske markeder.

Varebil-segmentet voksede med 26% til 22.000 enheder, mens busserne stadig hænger i bremsen med lige under 5.000 enheder i 2021 – en tilbagegang på yderligere 13%.

- Skridt for skridt nærmer vi os niveauet fra før corona-krisen. 2021 var en stærk præstation af hele MAN-holdet, som stadig kæmper med store udfordringer forårsaget af pandemien. Vi vil gerne se langt større vækst i salget, men lige som resten af industrien er vi i særdeleshed hårdt ramt af flaskehalser hos leverandører pga. manglen på halvledere, siger Göran Nyberg, salgsansvarlig hos MAN Truck & Bus.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203