MAN

23. november 2020 - 12:13

App linkNu på Google Play

MAN TGX er Årets Lastbil i Europa

23. november 2020 - 12:13

Rasmus Haargaard

MAN’s nye generation af TGX-serien er kåret som International Truck of the Year 2021. Bag den traditionsrige kåring står en jury af 24 redaktører og journalister fra førende lastbil-medier over hele Europa.

 

Den prestigefulde pris er netop blevet overrakt til Andreas Tostmann, CEO for MAN Truck & Bus, under en virtuel præmieceremoni.

 

Med 155 point vandt den tyske lastbilfabriks flagskib afstemningen foran en anden stærk kandidat, nemlig Volvo Trucks’ nye FH-serie.

 

Den nye MAN TGX har bevaret en tydelig familiær sammenhæng med MAN’s øvrige lastbilprogram, og samtidig har ”New TGX” gjort store fremskridt inden for chaufførkomfort, sikkerhed, brændstoføkonomi, brugervenlighed, serviceydelser og digitale muligheder.

Fremtidssikret lastbil

»Med introduktionen af den nye TGX-serie har MAN leveret en fremtidsorienteret lastbil til tung transport, som kan imødekomme transportbehovene både i dag og i morgen,« lyder det sammenfattende fra Gianenrico Griffini, formand for International Truck of the Year-juryen.

 

Ved længere testkørsler i februar i Bilbao, Spanien, samt igen i juli i forskellige europæiske lande har Truck of the Year-juryens medlemmer haft mulighed for selv at mærke det opdaterede førerhus, som med forbedret aerodynamik, optimerede bagaksler, forfinede D26- og D28-motorer samt GPS-styret fartpilot bidrager til en markant brændstofreduktion.

 

Desuden fremhæver juryen brugerfladen i den nye lastbil-serie, særligt det letlæselige, fuldt digitaliserede instrumentpanel og den helt nye ”drej-og-tryk”-styring af infotainment på den sekundære skærm med SmartSelect-funktionen.

 

Endelig fremhævede IToY-journalisterne den brede vifte af assistent- og sikkerhedssystemer, udviklet til at lette chaufførens hverdag og styrke trafiksikkerheden.

Hæver overliggeren

»Den nye TG-generation hæver overliggeren for MAN på tværs af hele lastbilprogrammet med en moderne og chaufførorienteret arbejdsplads, markante brændstofforbedringer, en fremtidssikret konstruktion, spændende innovationer og i nogle tilfælde modige valg for at øge brugervenligheden og trafiksikkerheden på samme tid,« udtaler Rasmus Haargaard, som er Danmarks repræsentant i juryen og til daglig redaktør på Lastbil Magasinet.

 

Ifølge vedtægterne for International Truck of the Year (IToY) bliver den årlige pris uddelt til en lastbil, som er introduceret på markedet inden for de seneste 12 måneder, og som leverer et stærkt bidrag til effektivitet i vejtransporten. En lang række kriterier tages i betragtning, herunder teknologisk innovation, komfort, sikkerhed, køreegenskaber, brændstoføkonomi, bæredygtighed og TCO (Total Cost of Ownership).

 

Om International Truck of the Year

Prisen blev lanceret i 1977 af den britiske journalist og redaktør Pat Kennett. I dag består IToY af 24 jurymedlemmer fra ledende lastbilmagasiner over hele Europa.

I de seneste år har IToY-gruppen udvidet med en række associerede medlemmer fra voksende lastbilmarkeder i lande som Kina, Indien, Sydafrika, Australien, Brasilien, Japan, Iran og New Zealand.

Danmark er repræsenteret i International Truck of the Year af Lastbil Magasinets redaktør, Rasmus Haargaard.

Læst i alt:

871 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger