23948sdkhjf

MAN vil være mere handlekraftig

MAN Truck og Bus har besluttet at tilpasse organisationen i Danmark, Norge og Sverige med øjeblikkelig virkning. Hovedformålet er at være mere handlekraftig og fleksibel på det lokale marked og opnå en god kundeoplevelse på tværs af hele netværket.

I denne nye struktur vil hvert marked blive styret af en lokal salgsdirektør og eftermarkedsdirektør. Salgsdirektøren vil samle alle salgsfunktioner inklusive lastbils-, bus- og varebilssalg samt salg af brugte køretøjer og vil fungere som et lederteam sammen med eftermarkedsdirektøren.

Eftermarkedsdirektøren forbliver ansvarlig for MANs netværk af egne filialer og autoriserede forhandlere. Tidligere har MAN organiseret sig med fælles salgsfunktioner på tværs af markederne, hvilket ikke længere vil være tilfældet.

»Vores hovedmål med denne nye organisation er et stærkt fokus på de enkelte markeder med to stærke lokale ledere med dybtgående markedskendskab og beslutningskraftt. Vi vil få succes med vores nye tilgang, hvis vi er i stand til at være meget hurtigere i beslutningsfasen, stærkt sammenarbejdende på tværs af de forskellige funktioner og støtte vores kunder på den bedst mulige måde.Ud over disse salgs- og eftermarkedsfunktioner vil de lokale teams blive understøttet af stærke supportfunktioner i hele Skandinavien, der dækker områderne “Netværk & kvalitet”, “Marketing”, “Finance & IT” og “People & Digitalisering,« siger adm. direktør Stefan Thyssen.

Sådan vil det nye ledelsesteam se ud:

Administrerende direktør: Stefan Thyssen


Danmark:

Salgsdirektør: Frank Nielsen

Eftermarkedsdirektør: Mikkel Christensen


Norge:

Salgsdirektør: Lars Sand

Eftermarkedsdirektør :Annbjørn Vasdal


Sverige:

Salgsdirektør: Fabian Knappik

Eftermarkedsdirektør: Christer Pettersson


Supportfunktioner:

Netværk & kvalitet: Thomas Skousgaard

Marketing: Claus Lindholm

Finance & IT: Niels Müntzenberger

People & Digitalisering: Larissa Knödler

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22