23948sdkhjf

Ny ordre på mere end 1000 lastbiler

Rheinmetal og MAN indkasserer ordre til 430 mio. euro.

Rheinmetall, markant tysk producent af militære køretøjer, våben og forsvarssystemer med base ved Düsseldorf, har tilkæmpet sig en ny stor ordre til Australien.

Ordren, til en værdi af 430 mio. euro, lyder på mere end 1000 nye militære lastbiler til det australske forsvar – i samarbejde med MAN. Australien fuldfører dermed en beslutning om det store indkøb, der blev annonceret i juli i år. Leveringen er planlagt til at rulle fra 2019 og fem år frem.

2500 biler

Tidligere har Rheinmetall leveret 2500 mellemtunge- og tunge militære lastbiler til Australien til en værdi af i alt 1,2 mia. euro. Lastbilerne ankommer til Australien via koncernens anlæg i Brisbane, hvor den endelige levering finder sted efter sidste tests på australsk grund.

Armin Papperger, adm. direktør for Rheinmetall AG, siger om den nye aftale:

- Denne opfølgende ordre har stor strategisk betydning for os og giver en fremragende reference til andre vigtige internationale projekter. Det afspejler Australiens tilfredshed med vores ydeevne og kvaliteten af vores køretøjer. Rheinmetalls seneste succes i Asien-Stillehavsområdet viser, at vores produkter er på forkant med teknologien, og at kunden ser på os som en bevist og pålidelig partner, der er i stand til at gennemføre avancerede projekter i stor skala.

Samarbejder tæt

Michael Wittlinger, chef for Rheinmetall Logistic Vehicles og medlem af Rheinmetall MAN Military Vehicles GmbH bestyrelse, understreger selskabets forpligtelse til at gøre sine lastbiler til en højt ydende logistisk rygrad i den australske forsvarsstyrke.

- Vi er meget stolte over at kunne fortsætte vores fremragende samarbejde med ADF. Vi arbejder tæt sammen med vores netværk af australske partnere og underleverandører for at sikre, at ADF kan regne med vores militærbiler og opbygninger, udtaler Wittlinger.

150 ansatte i Australien

Ved at inddrage australske forsvarsleverandører, og medvirke til at skabe lokal produktionskapacitet, hjælper Rheinmetall Australien med at etablere en uafhængig industri for militære køretøjer, der markant forbedrer landets forsvarsteknologiske kapacitet.

Rheinmetall MAN Military Vehicles afdeling i Australien (RMMVA) har mere end 150 ansatte på fem afdelinger. De støtter det australske militær på områder for eksempelvis projektledelse, systemteknik, vedligeholdelse, reparation og reservedelsstyring.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172