23948sdkhjf

Specialbygget MAN med kran til specielle opgaver

Nordjysk Grundvandssænkning har udvidet forretningen med opkøb af en virksomhed på Fyn, som fremover hedder Fyns Grundvandssænkning og Brøndboring. Virksomheden løser opgaver med grundvandssænkning, boring af fundament til huse, geoteknik og service af gartnerier. Dermed har den nordjyske virksomhed nord for Aalborg, både ekspanderet geografisk og med nye forretningsområder.

Samtidig investerer de i nye kranbiler – senest en ny 4-akslet MAN med forstærkning af chassis, specialbygget lad og en avanceret kran, som skal køre på Fyn. Kranen er en Hiab X-HiPro 302 EP-5 CD med en hydraulisk rækkevidde på 15,1 meter.

Den nye kranbil, der skal køre på Fyn, har krævet ekstra ombygning for at kunne løfte de ofte tunge opgaver. Sawo har forstærket chassiset, tilpasset ladet og gjort det hydrauliske system ekstra kraftigt, så man kan belaste to hydrauliske systemer, uden at de påvirker hinanden. For eksempel trækker det ene udtag kranen, mens det andet driver et bor eller en sugespids.

Bilen til Nordjysk Grundvandssænknings fynske selskab er den nyeste af de i alt 8 biler, firmaet har kørende. Der er allerede en mere på vej, som Sawo er i gang med at bygge med den hidtil største kran på.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219