MAN

10. december 2019 - 15:33

App linkNu på Google Play

Største ordre nogensinde

Største ordre nogensinde

10. december 2019 - 15:33

MAN Odense A/S, der er MAN’s autoriserede forhandler på Fyn, har landet den største ordre på salg af nye lastbiler nogensinde: 33 stk. trækkere samt 2 specialbiler, der alle skal leveres i første kvartal af det nye år. Køberen er den kraftigt vækstende odenseanske transport og –logistikvirksomhed Poul Schou A/S.

 

Der var highfives i luften, da MAN Odense A/S i starten af december landede den største ordre på salg af nye lastbiler nogensinde. Der er tale om 33 stk. trækkere af typen TGX 18.430 samt to stk. 4-akslede specialbiler. I alt 35 biler, der skal leveres i første kvartal af 2020 til transport- og logistikvirksomheden Poul Schou A/S, som i øjeblikket vækster kraftigt.

»Vi er vildt glade for og stolte over, at valget er faldet på MAN-bilerne og på os som leverandør,« siger Martin Sehested, der er medejer af den odenseanske lastbilforretning, og han ser flere årsager til beslutningen:

 

»De biler, Poul Schou A/S har valgt, er nogle af de mest gennemtestede, der findes på markedet, samtidig med at der er blevet udviklet kraftigt på drivlinjen i dem. Det gør, at der er tale om et særdeles driftsikkert produkt. Samtidig er TGX’eren udstyret med Efficient Line 3 – MAN’s flagskib inden for brændstoføkonomiske løsninger, hvilket kort og godt betyder, at den kører længere på literen og dermed er langt bedre for miljøet end mange andre produkter på markedet.«

Også den fysiske nærhed mellem de to virksomheder har ifølge Martin Sehested været medvirkende årsag til beslutningen: - Der er ingen tvivl om, at det faktum, at vores faciliteter ligger tæt på Poul Schous nye hovedkvarter på Logistikvej her i Odense SV, også har påvirket beslutningen. Vi er en stærk servicepartner, der qua vores størrelse har kapaciteten og set-up’et til at kunne servicere de mange lastbiler, så det er praktisk, at der ikke er langt fra A til B. Og det er naturligvis vigtigt for en stor virksomhed som Poul Schou A/S, der er under kraftig udvikling, at de har en partner, der kan følge med deres udvikling, forklarer Martin Sehested.

Poul Henrik Schou, der er ejer og direktør hos Poul Schou A/S, bekræfter denne udmelding:

 

»Vi har valgt MAN i dette tilfælde, fordi det er en god handel; det håber jeg, det er for begge parter. Vi har kendt hinanden igennem rigtig mange år, og jeg ved, at produktet og folkene bag MAN i Odense kan leve op til den service og kvalitet, som vi forventer. Vi råder i dag over 120 lastbiler, og derfor skal vi udskifte en stor del hvert eneste år, og det er klart, at vi satser på stordriftsfordele ved at købe 35 frem for 1 stk. Vi lever i en verden, hvor pris er en stor og væsentlig faktor, ligesom kvalitet og fleksibilitet. Derfor er det vigtigt for os at indgå nogle superskarpe aftaler med vores leverandører, og denne gang er vi glade for, at den landende hos MAN Odense,« udtaler Poul Henrik Schou.

Læst i alt:

8132 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger