23948sdkhjf

Ét års erfaring, to års garanti

Sydtyskere indførte to års garanti for ét år siden.

Som den første danske lastbil- og busleverandør indførte MAN for et år siden en to-årig garanti på MAN-original- og ombytningsdele.

Her ét år senere, kører de første reservedele ind i det andet år - med garanti. Det bekymrer dog ikke Bjarne Rasmussen, MAN’s Spare Part manager.

- Vores kvalitet på MAN’s lastbiler og busser, herunder også de reservedele som benyttes, er så høj, at vi ikke regner med væsentlige udgifter i forbindelse med den udvidede garanti. Det er naturligvis en væsentlig årsag til MAN’s enegang i branchen med en forlænget garanti, at der kun sjældent er problemer med reservedelene.

Også løn og materialer

Selvom Bjarne Rasmussen fremhæver den gode reservedelskvalitet, så kan han jo ikke udelukke, at der opstår fejl. Og det er netop derfor, at den to-årige reservedelsgaranti skal ses som en effektiv forsikring for kunderne.

Bjarne Rasmussen:

- Som det altid er tilfældet ved at benytte MAN-originaldele, gælder to-års garantien både for selve komponenten samt for den medfølgende arbejdsløn og hjælpematerialer. Og den udvidede to-års garanti gælder også, hvis reparationen sker på et autoriseret MAN-værksted i udlandet. Det er langt fra tilfældet, at det er reservedelen som er den dyreste del. Ofte udskiftes en reservedel til få hundrede kroner, men hvor det tager flere timer for mekanikeren at udskifte delen og reparere følgeskaderne. Her dækkes hele reparationen – reservedele såvel som timelønnen – af den udvidede reservedelsgaranti.

Topresultat hos TÜV

Det tyske kvalitetsinstitut TÜV har igennem en lang årrække målt kvaliteten på samtlige lastbilsmærker. Dette har de gjort ved at måle på antallet af fejl, som bliver rapporteret på 1-5 år gamle lastbiler. Resultaterne af de sidste fire-fem års TÜV-målinger viser, at MAN ligger helt i front på kvaliteten, med meget få fejl indenfor hver årgang.

Disse resultater afspejler en tendens, som MAN har set i årevis. Nemlig at kvaliteten af de mange MAN-originaldele er så høj, at det sjældent giver anledning til nedbrud eller stop af selve køretøjet.

Store krav til leverandører

MAN’s originaldele produceres efter MAN’s retningslinjer og kontrolleres omhyggeligt for overholdelse af MAN’s kvalitetsstandarder. Samme krav stilles til alle godkendte underleverandører, som alle skal leve op til MAN’s mål, der skal sikre:

State-of-the-Art kvalitet takket være den nyeste MAN-teknologi samt løbende opdatering og udvikling, der sikrer, at enhver original MAN-reservedel er mindst lige så god, eller måske endda bedre, end den, der udskiftes.

Også varebiler

Også MAN’ s helt nye kunder på varebilssiden nyder godt af den forlængede garanti.

- Det har naturligvis været en vigtig parameter i hele lanceringen af vores nye varebil, MAN TGE, at den fra start har haft to års garanti på reservedelene, og dermed adskiller sig væsentligt i forhold til stort set alle konkurrenter på markedet. Det er med til at give vores nye varebil et kvalitetsstempel, som er helt i tråd med den totaloplevelse, som vores kunder skal have, når de prøver en af vores varebiler, fortæller MAN’s Varebilschef Nicolai Sperling.

Ældre køretøjer

MAN’s omfattende program af renoverede MAN-originaldele, MAN EcoLine, omfattes også af den to-årige garanti.

Dermed er MAN’s mange kunder med ældre køretøjer, der ofte benytter sig af de billigere renoverede EcoLine dele, også sikret en væsentligt forbedret garanti, når deres ældre biler trænger til at få skiftet reservedele.

MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN-koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, der sælger og servicerer lastbiler, varebiler og busser i Danmark - fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189