MAN

2. oktober 2019 - 18:08

App linkNu på Google Play

Traton: Hver tredje lastbil bliver elektrisk

Traton: Hver tredje lastbil bliver elektrisk

Andreas Renschler, topchef for Traton Group, på scenen under Traton Innovation Day 2019.

2. oktober 2019 - 18:08

Traton har en klar ambition om at indtage førersædet inden for elektriske lastbiler. Det var en af overskrifterne, da adm. direktør for Traton, Andreas Renschler, onsdag åbnede Traton Innovation Day for verdenspressen i Södertälje i Sverige.

 

»Vores mål er at blive den førende leverandør af elektriske lastbiler og busser,« sagde Andreas Renschler.

 

Derfor poster Traton-gruppen også ekstra mange millioner i forskning og udvikling inden for elektrisk mobilitet – og på at skabe en fælles teknologisk platform for de forskellige mærker inden for Traton-gruppen.

 

Traton er navnet på Volkswagens afdeling for kommercielle køretøjer og består hovedsageligt af de europæiske mærker MAN og Scania, samt Volkswagen Caminhões e Ônibus med base i Sydamerika.

»Inden 2025 vil vi have investeret mere end 1 mia. euro i elektrisk mobilitet,« fortalte Andreas Renschler.

 

Traton-bossen påpegede dog også, at hvis tunge elektriske køretøjer for alvor skal trænge igennem på markedet, så hænger der også et tungt ansvar på andre aktører, herunder ikke mindst offentlige myndigheder, for at sætte gang i udbygning af lade-infrastruktur og gøre det attraktivt at investere i batteri-drevne køretøjer.

 

»Men vores kunder interesse i e-mobilitet er klart voksende,« sagde Andreas Renschler.

 

»På mellemlangt sigt forventer, at de samlede omkostninger (TCO) ved at køre med en batteri-drevet distributionslastbil og bybus vil blive sammenligneligt med køretøjer med fossile brændstoffer,« sagde Andreas Renschler.

 

Den antagelse bygger Traton på en forventning om, at batterier i fremtiden vil blive billigere, og at de vil kunne bruges i længere tid.

»Hvis alle nødvendige forudsætninger er på plads, så forventer jeg for Traton Group, at hver tredje lastbil og bus inden for 10-15 år vil have en alternativ drivline – og de fleste af dem vil være elektriske,« sagde Andreas Renschler.

 

»Og en af de nødvendige forudsætninger er, at infrastrukturen for alternative brændstoffer og elektricitet skal være udbygget til at garantere en uhindret brug af køretøjerne.«

Læst i alt:

996 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger