»Det handler om, at vi skal have ordentlige vilkår at arbejde under. Det er vel ikke uden for nummer, at vi beder om, at der er adgang til et toilet, når vi skal afholde vores hvil. Og det er vel heller ikke urimeligt, at vi undrer os over, at regeringen siger, vi skal betale 2040 kroner til staten for ulovlig parkering, når alternativet er, at vi overtræder loven omkring køre- og hviletid. Ingen kigger på, hvad der rent praktisk er muligt. Det hensyn er tilsidesat, og så bliver der ellers bare langet bøder ud.«