10. februar 2021 - 01:43

App linkNu på Google Play

Manitou medbringertruck øger fleksibiliteten hos FC Beton

10. februar 2021 - 01:43

En langarmet kran monteret bag førerhuset på en lastbil ses ofte, når der skal fragtes og leveres byggematerialer til byggepladser. Men der findes også et alternativ, der har en anden fleksibilitet, og som endda er billigere i anskaffelse.

 

Løsningen hedder en medbringertruck, og hos Scantruck A/S står der Manitou på dem. I november sidste år modtog betonproducenten FC Beton A/S en Manitou medbringertruck model TMT25S. En tro kopi af den medbringertruck de havde investeret i året før.

 

- En standardløsning for os har i mange år været en forvogn med kran monteret tilkoblet en kærre eller anhænger med tiplad. Det giver os mulighed for at tage et returlæs råvarer i form af sten, grus og sand med hjem, alt efter hvor man nu er i verden. Men nu er vi ved at begive os over i et nyt koncept, hvor vi har en trækker, en sættevogn og en truck, siger Jens Mølgaard, direktør i FC Beton.

Rette løsning hos Scantruck

Som betonproducent leverer FC Beton hvert år store mængder fliser, belægningssten, betonblokke, sækkevarer og meget andet til kunder over hele Danmark. En palle fliser vejer typisk cirka 1200-1500 kg. og enkelte vejer op til 1800 kg. Det stiller meget specifikke krav til den truck, der skal håndtere pallerne, når de skal løftes af ladet og køres til den rette placering.

 

- Det tog ikke lang tid at finde den rette størrelse. Vi besøgte Scantruck i Skive og testede forskellige truck. Det var egentlig bare et spørgsmål om at snakke med Freddy, så vidste vi det, siger Jens Mølgaard med henvisning til Freddy Lange Nielsen, Scantrucks distriktschef i Nord- og Østjylland for Manitou.

Den valgte trucks modelnavn TMT25S angiver, at den er lastbilmonteret (TM) og udstyret med en teleskoparm (T). Løftekapaciteten er 2.500 kg. Den trehjulede, dieseldrevne truck har hydrostatisk transmission, og løftehøjden er 3,4 meter.

 

- Kranløsningen har vi haft som standard i mange år. Derfor har vi været ved at regne lidt på det. Forskellen er især, at der er væsentligt billigere at opbygge et træk med forvogn, sættevogn og en truck. Blandt andet fordi man kan "bare" skifte trækkeren, når den er ved at have kørt de kilometer, den skal, siger Jens Mølgaard.

Lille, hurtig og effektiv

Det har især været et ønske, at Manitous truck kunne læsse af fra én side.

 

- Vi havde to vigtige krav i forhold til egenskaberne. Trucken skulle være stærk og have lange gafler, så vi kan nå ordentligt uden at ødelægge det hele. Hvis man bare løfter en palle med 1,5 tons fliser i den ene side og trække, så splitter man det hele ad, når man trækker den hen over gulvet i en trailer, pointerer Jens Mølgaard.

 

FC Beton er ikke ved at sige farvel til sine traditionelle lastbiler med kran, men truckløsningen fra Scantruck er som sagt billigere og giver en anden fleksibilitet.

 

- En kranbil kan komme ind mange steder og kan også hejse varerne over en hæk. Trucken kan til gengæld køre uden om hækken og helt ned i bunden af haven, hvis det er kundens ønske. Trucken er helt klart anderledes at arbejde med. Det er en fin lille truck, der er hurtig, og chaufførerne på begge biler er rigtig glade for dem, siger Jens Mølgaard.

FC Beton A/S havde set truckløsningen hos flere af de vognmænd, de har til at køre for sig. Sammenholdt med omdømmet i markedet endte valget på Manitou fra Scantruck A/S.

 

- Vi hørte en masse godt om Manitous truck, og så var de ganske enkelt de mest fornuftige i forhold til det, vi skulle bruge. Vi har fået en god behandling hos Scantruck og et godt tilbud, og så har vi sådan set været rigtig godt tilfreds. Nu ved jeg godt, at man ikke kan sidde og have truck, hvor den ældste er to år gammel, og så kan man sige "det kører bare, det går aldrig i stykker". Men indtil videre har det fungeret godt. Det har været forholdsvist nemt at beslutte, vi skulle have en truck mere magen til den første, siger Jens Mølgaard.

Læst i alt:

845 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger