Actros med kran og tip til Trasborg
E. Trasborg A/S har fået leveret en ny 3-akslet Mercedes-Benz Actros 2543 med fuld luftaffjedring og en akselafstand på 4.600 mm. Den er opbygget med en HIAB X-HiPro 192 E-4 CD kran samt et NOPA FTPL 320 3-vejs pendeltip.
Kranen er med fire hydrauliske udskud og har en total rækkevidde på 12,9 meter. Kranens støtteben er radiostyret og NOPA FTPL-tippets pendel styres ligeledes fra kranens fjernstyring. Tippet er 5,5 meter langt.
Opbygningen er leveret fra SAWOs afdeling i Herlev.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.