23948sdkhjf

Daimler Trucks skaber ny enhed for selvkørende lastbiler

Daimler Trucks etablerer nu en samlet organisation for udvikling af selvkørende lastbiler, hvor koncernens globale ekspertise og aktiviteter inden for selvkørende lastbiler bliver samlet. Den nye enhed får navnet Autonomous Technology Group.

Det er en udløber af Daimler Trucks’ ambition om at bringe selvkørende lastbiler på Niveau 4 på vejene inden for de næste 10 år – en målsætning, som Daimler Trucks annoncerede ved et event i Las Vegas i januar.

»Vi er pionererne inden for selvkørende lastbiler. Med skabelsen af vores globale Autonomous Technology Group tager vi næste skridt og understreger betydning af højt udviklede selvkørende lastbiler for både Daimler Trucks, branchen og samfundet,« udtaler Martin Daum, topchef for Daimler Trucks.

Den nye organisations primære formål består i at udvikle den overordnede strategi og implementering af det selvkørende vejnet, herunder den nødvendige forskning i og udvikling af infrastrukturen for at gøre klar til selvkørende lastbiler.

Daimler Trucks har allerede implementeret Niveau 2 selvkørende teknologi i den nye Mercedes-Benz Actros, som netop er gået i produktion, samt den nye Freightliner Cascadia, som går i produktion til efteråret. Sidst på året kommer turen til trækkeren Fuso Super Great, som er markedsledende på det asiatiske marked.

Det næste erklærede mål er selvkørende lastbiler på Niveau 4 inden for et årti. På Niveau 4 vil det være muligt at lade lastbilen køre selv på visse strækninger uden en chauffør i førerhuset.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192