23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

En ny Mercedes til en jubilar

Hvad skal man give en mand, der har 20-års jubilæum og samtidig er en rigtig dygtig chauffør? Svaret blev en Edition 1 ny Actros 1851 LS.

Allan Olesen, som selv er udlært Mercedes Benz-mekaniker, har fået den perfekte gave.

Scandic Logistics i Kolding, som Allan er ansat hos, har flere Actros i flåden, men denne er helt speciel. Alt tænkeligt udstyr er leveret i denne udgave, som i begrænset produktion også har ramt Danmark: Mirrorcam, stor sikkerhedspakke, sound system, luksus læderstole, alcatar-indtræk og en flot interiør-lyspakke er blot lidt af alt det, Mercedes-Benz har sammensat i denne specialudgave af den nye Actros.

Ved afleveringen kunne Scandic Logistics også fejre firmaets 20-års jubilæum, og dette fejrede de i december med reception i lokalerne i Kolding.

Bilen er solgt og leveret af P. Christensen A/S i Kolding ved Salgskonsulent Johnny Skytte Nielsen.

Nye lastbiler Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.173