Mercedes

5. januar 2022 - 01:44

App linkNu på Google Play

Fem generationer i femogtyve år

5. januar 2022 - 01:44

Rasmus Haargaard

Da Mercedes-Benz i efteråret 1996 præsenterede en helt ny tung lastbilserie, var det med ambitionen om at sætte nye standarder for lastbilindustrien. Modellen blev lanceret i 100-året for Gottlieb Daimlers første lastbil i 1896, og nu har Actros selv netop fejret 25-års jubilæum.

 

Og lykkedes missionen så? Ja, Actros har utvivlsomt været et af fyrtårnene i udviklingen af elektroniske, effektive og moderne lastbiler i det seneste kvarte århundrede – også selvom det ikke er gået uden bump på vejen. De foreløbig fem generationer af Actros er også et tidsbillede af udvikling og tendenser inden for lastbilbranchen generelt.

Elektronisk first-mover

Den første Actros var den første lastbil udstyret med skivebremser og det elektroniske bremsesystem (EBS), og den kombination reducerede med ét slag bremselængden markant. Lastbilen var desuden udstyret med innovativ elektronik, længere serviceintervaller, reduceret brændstofforbrug og højere nyttelast. Med fuldautomatisk gearskifte, en CAN-bus og et MegaSpace-førerhus med plant gulv skilte den sig også ud fra feltet dér midt i 90’erne.

 

Den store mængde af elektronik var i den grad banebrydende for branchen, og det var heller ikke uden udfordringer. Visse elementer af de elektroniske nyskabelser kunne drille lidt, og det blev også en del af historien om den første Actros – men der er jo altid risici ved i den grad at gå foran, og i de næste generationer blev ”børnesygdommene” ved de nye opfindelser minimeret og for det meste taget i opløbet.

MP1 til MP5

Den næste Actros blev lanceret i 2003 – i dag kendt som MP2. Actros-serierne er i intern jargon betegnet som MP1 til MP5, en forkortelse for det tyske ord ”Modellpflege”, som bruges om opdateringer og nye generationer af køretøjer.

 

I Actros 2 var højdepunkterne blandt andet adaptiv fartpilot, den første generation af Mercedes’ sikkerhedssystem Active Brake Assist, Lane Keeping Assist, den automatiske Powershift-gearkasse og et nyt opbevaringskoncept.

 

MP3-serien bød i 2008 også på nye funktioner som fx en nyudviklet lys- og regnsensor, en videreudvikling af Active Brake Assist, samt en opdateret Powershift-gearkasse. Denne tredje Actros-generation var dog mindre banebrydende end de to første og skulle mest bare ”holde gryden i kog”, indtil det helt store brag kun tre år senere.

New Actros

I 2011 præsenterede Mercedes-Benz nemlig ”New Actros”. Som navnet antydede, var det en komplet ny lastbil, hvor intet fysisk var genbrugt fra de tidligere Actros-serier. Nå ja, altså lige undtagen navnet. MP4-serien skulle blive det designmæssige fundament for hele Mercedes’ lastbilprogram i de kommende år, New Actros kom bl.a. med Euro 6-motorer længe før, det blev lovkrav, den forudseende GPS-fartpilot Predictive Powertrain Control, endnu en ny Powershift-gearkasse, fjerde generation af Active Brake Assist som de første med fodgængerregistrering, samt Sideguard Assist.

 

Der skulle gå syv år, før Actros igen lod røre på sig. I 2018 kom MP5-serien så – og stjal igen overskrifterne med en række verdenspremierer inden for lastbilteknologi. Med Active Drive Assist (ADA) præsenterede Mercedes det første assistentsystem i verden til halvautomatisk kørsel (Level 2) i serieproduktion, nødbremsesystemet Active Brake Assist 5 med fuld-stop-bremsning ved bevægelige personer. Og mest iøjnefaldende var sidespejlene væk og erstattet med MirrorCam som standardudstyr med kameraarme udenpå og skærme på A-stolpernes inderside. Desuden var det nye Multimedia Cockpit også ”first mover” i digitaliseringen af lastbilchaufførens arbejdsplads bag rattet.

Samler på titler

Så jo, Actros har været et af lastbilindustriens flagskibe siden introduktionen for et kvart århundrede siden – og næsten som en selvfølge er hver eneste Actros-generation blev kåret til International Truck of the Year, og er dermed den mest vindende lastbilserie i den mest prestigefulde lastbilkåring i verden.

 

Actros er igennem årene jævnligt blevet udgivet i begrænsede specialmodeller, som fx Black Liner og White Liner, eller Edition 1 og Edition 2 fra den nyeste MP5-serie.

 

Mercedes-Benz Actros er produceret i 1,4 mio. eksemplarer, siden den allerførste MP1 rullede af samlebåndet.

Læst i alt:

1054 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger