23948sdkhjf

Førerløs snerydning i lufthavn

I et nyt projekt tester Mercedes-Benz et system, hvor fjernstyrede lastbiler står for snerydningen i lufthavne. Fire Mercedes-Benz Arocs er sammenkoblet i en konvoj, hvor en enkelt chauffør kan klare hele snerydningen alene.

De fire 25 meterlange lastbiler med deres 8 meter brede sneplove er et imponerende syn, når de ruller ned ad landingsbanen. Alle – på nær én – er også helt førerløse. Det kan lade sig gøre med det sammenkoblende system kaldet Remote Truck Interface, hvor én af lastbilerne leder, mens de andre følger efter. Alle fire biler er ens udstyret, og de kan alle skifte mellem at være leder eller følger.

Chaufføren vælger en bil fra en flåde med tilgængelige sættevognskombinationer og definerer den som lederbil. Derefter kan chaufføren via et kontrolpanel vælge nummer og rækkefølge på de andre biler i konvojen. Det er chaufførens ansvar at kontrollere plove og andet udstyr, mens bilerne styres af hinanden og af GPS.

Lastbilerne indgår i projektet "Automated Airfield Ground Maintenance" (AAGM), som Daimler driver sammen med selskabet Fraport, der repræsenterer cirka 20 lufthavne verden over.

Netop lufthavne er med deres indhegnede områder, klare kørselsveje og streng kontrol af køretøjer de perfekte miljøer for selvkørende biler. Det samme princip kan også anvendes til såning, græsklipning og en række andre vedligeholdelsesarbejder i lufthavne.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063