Mercedes

8. oktober 2021 - 18:55

App linkNu på Google Play

Første eActros er rullet af samlebåndet

8. oktober 2021 - 18:55

Den første serieproducerede model af Mercedes-Benz eActros er netop rullet af samlebåndet på det nye Future Truck Center ved Mercedes’ fabriksanlæg i Wörth i det sydlige Tyskland.

 

Den elektriske Mercedes-lastbil skal netop serieproduceres på Future Truck Center i produktionshallen i bygning 75 på det enorme fabriksområde. Fremtidige elektriske modelserier fra Mercedes-Benz vil også blive produceret her – såsom eEconic, der efter planen går i produktion i slutningen af 2022, samt eActros LongHaul til fjerntransport, som har planlagt produktionsstart i 2024.

 

Produktionen af eActros-modellerne sker dog i flere etaper. Først kommer de på samlebåndet i den velkendte fabrikshal – side om side med lastbiler med konventionel drivline.

 

Først når den elektriske drivline skal integreres i lastbilen, bliver den overført til Future Truck Center, hvor eActros-modellerne bliver bygget helt færdig. Det omfatter bl.a. montering af batteripakker, e-motor, bilens ladeinfrastruktur mm. Når bilen er køreklar, bliver den igen overført til den regulære produktionsproces for den sidste finish og kvalitetskontrol.

Hjertet i eActros er drivlinen med to elektriske motorer samt en to-trins gearkasse. Mercedes eActros kan udstyres med tre eller fire batteripakker – med en maksimal samlet rækkevidde på op til 400 km. Med en hurtigladning kan eActros lades fra 20 til 80 procent batterikapacitet på lidt over en time.

 

Den elektriske eActros kan udstyres med en lang række af de innovative teknologier fra den velkendte Actros-serie – såsom MirrorCam, højresvingsassistent og femte generation af Active Brake Assist (ABA) med bl.a. fodgængergenkendelse.

 

I første omgang kommer Mercedes-Benz eActros til salg i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Frankrig, Holland, Belgien, Storbritannien, Danmark, Norge og Sverige.

Læst i alt:

738 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger