Jagten på de små marginaler
I jagten på de afgørende procenter – og promiller – i brændstofreduktion har lastbilers aerodynamik fået mere og mere opmærksomhed i de seneste år. Og bag enhver ganske lille justering af førerhusets design gemmer sig et omfattende udviklings- og testarbejde hos lastbilproducenterne.
Den nyeste generation af Actros-serien er et af eksemplerne på dette. Da den femte generation af Mercedes’ flagskib gik i produktion i sommeren 2019, var det den foreløbig mest brændstofeffektive af slagsen. Og MP5-seriens aerodynamik er mere skarpskåren end nogensinde.
Ifølge Mercedes sparer den nye Actros 3-5% brændstof sammenlignet med forgængeren – ikke mindst takket være mindre vindmodstand, hvoraf 1,5% kan tilskrives fraværet af traditionelle sidespejle, som i stedet er erstattet af MirrorCam-konceptet på de fleste modeller. Nye buede vindafvisere på hjørnerne af førerhuset bidrager også til forbedringen.
At aerodynamik er vigtigt, kan man let illustrere med et enkelt tal. I en moderne frembygget lastbil (altså med flad ”europæisk” front) til fjerntransport går en tredjedel af den mekaniske energi i fremdriften af vogntoget til at bryde luftmodstanden. Set i det lys er det ikke overraskende, at det blotte fravær af sidespejle kan bidrage med 1,5% brændstofreduktion.
Besøg i vindtunnel
Opnåelsen af disse forbedringer skyldes ikke mindst den intensive testproces i vindtunnel på Daimlers fabrik i Untertürkheim ved Stuttgart. Her har ingeniørerne kunnet simulere vindpåvirkningen på lastbilen, og det har ikke mindst givet værdifulde informationer under udviklingen af MirrorCam-løsningen – både i forhold til at skabe det optimale design på de to kameraarme, samt at finde den rigtige placering af dem på hver side af førerhuset. I modsætning til traditionelle spejlhuse er kameraarmene nemlig monteret på tagrammen af den nye Actros.
Under et besøg for nylig på Daimlers fabrik i Untertürkheim fik Lastbil Magasinet mulighed for en eksklusiv rundtur inde i selve vindtunnelen. Det blev et interessant indblik i et særpræget stykke arkitektur inde midt i fabrikken.
Det imponerende bygningsværk har været til rådighed for Mercedes-Benz i otte årtier. Gennem løbende moderniseringer er systemet stadig af højeste kvalitet og bliver altså stadig brugt til udvikling af de nyeste Mercedes-modeller.
Hjertet i tunnelen er to store jævnstrøms-motorer, hver med en effekt på 250 kW, som sætter en ventilator med ni blade og en samlet diameter på 8,5 meter i bevægelse. Motorerne kan skabe vindstød på op til vindstyrke 17 (orkan=12) eller en vindhastighed på op til 250 km/t. For at skabe så kraftig vind bliver ca. 9.000 m3 luft blæst vandret igennem den 125 meter lange, ringformede kanal. I testområdet står køretøjet på en drejeskive med en diameter på 12 meter, så det kan blive udsat for vinden ikke kun frontalt, men også fra siden i enhver ønskelig vinkel. Integreret i drejeskiven er også en avanceret vægt med seks del-komponenter, som bruges til at kunne udtrække højt specificerede data om, hvordan og hvor meget køretøjet bliver påvirket af luftstrømmene.
Teori og praksis
De fysiske målinger i vindtunnelen er en hjørnesten i udviklingen af nye detaljer på førerhuset – og en uundværlige måde at holde de avancerede, computerbaserede beregninger om luftstrømme etc. op imod fysiske test og målinger.
I udviklingen af New Actros har vindtunnelen især været involveret i arbejdet med kameraarmene på MirrorCam, hvor design, funktionalitet og aerodynamik skulle gå op i en højere enhed.
»Målet i udviklingen af en lastbil er altid at finde den bedste løsning sammen. For eksempel gav kameraarmene fra MirrorCam den nye Actros en mere ren fremtoning. Visuelt er det en berigelse, da køretøjets fokuspunkt flytter sig nedad pga. fraværet af de store sidespejle,« siger Kai Sieber, chef for Design, Brands & Operations hos Mercedes-Benz.
For eksempel har vindtunnel-test været afgørende for at finde den bedste placering af kameraarmene. Mulighederne var både den øvre og nedre sektion af A-stolperne, samt en placering længere tilbage på den øvre del af B-stolperne.
I disse forsøg blev der brugt en rigtig Actros-model, hvor sidespejlene blev pillet af, og de forskellige positioner for kameraarmene blev prøvet af én ad gangen. Lastbilen blev placeret på drejeskiven, og ventilatoren i vindtunnelen sat i gang. Ved hjælp af vægten kunne ingeniørerne herefter måle, hvor meget vinden påvirkede lastbilen med kameraarmene i de forskellige positioner. Resultatet blev – som enhver i dag kan se – at en placering over A-stolpen blev valgt, efter omfattende praktiske test og måling.
Ud over at sænke brændstofforbruget havde ingeniørerne også fokus på at holde skidt væk fra køretøjet – især på kritiske områder såsom frontruden og vinduerne i siden af førerhuset, samt selvfølgelig selve linsen på kameraarmen. Den rette udformning af førerhuset kan gøre en væsentlig forskel for, hvor meget af det snavs, som både dit eget og andres køretøjer hvirvler op, rent faktisk bliver siddende på bilen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.