Ejner Hessel A/S leverer tre styk Mercedes-Benz Actros i den helt tunge vægtklasse – nemlig nye Actros sværgodstrækkere i modelversionen 4163 SLT til Mammoet Denmark Brande A/S.
Bilerne kører fremover primært vindmøller, godkendt til en vogntogsvægt på op til 250 tons vogntogs vægt.
Udstyrslisten inkluderer 16 trins fuldautomatisk gearkasse og turbo retarder kobling, der letter igangsætning på store stigninger og med tungt læs.
Bag førerhuset er der i aggregattårnet en stor køler, der holder temperaturen ned ved store belastninger.
Trækkerne er udstyret med en 16,6 liter slagvolumen stor motor, som yder 625 hestekræfter og 3000 Newtonmeter.
Bilerne er i øvrigt meget veludstyrede af hensyn til chaufførernes hverdag. Det indbefatter også det helt store Gigaspace-førerhus med flad gulv, fuldautomatisk klimaanlæg, hvor temperaturen kan holdes i førerhuset med slukket motor, oliefyr, fjernsyn, kaffemaskine, microovn - og meget mere.