23948sdkhjf

Fra speedway til fragtkørsel

O. Bjerregaard ApS i Taulov supplerer vognparken med en ny DAF.

- Der er som sagt nok at køre med, men hvad med de priser, vi får for kørslen? Vi oplever en faldende prisudvikling, og så er der den her sag om Post Nord, lyder det fra vognmand Claus Bjerregaard, medindehaver af vognmandsfirmaet O. Bjerregaard ApS.

Siden oktober 2013 har firmaet haft base hos Danske Fragtmænds terminal på Europavej 15 til 17 i Taulov ved Fredericia. Udgangspunkt for fragtmandskørsel på ruten til Egtved, Bække, Vorbasse, Hejnsvig, Grindsted, Billund, Vandel og Bredsten.

Ni biler

- I dag har vi ni lastbiler, fem DAF, to Iveco og to Scania. Cirka halvdelen er leaset og cirka halvdelen er købt. Og så lejer vi aktuelt en enkelt af bilerne. Ved siden af den nuværende fragtrute i Danske Fragtmandssystemet kører tre biler med vinduer og døre for producenter i denne branche. Her benytter vi vores 400 kvadratmeter store lager i Fredericia til blandt andet at omlæsse og pakke vinduer til videre transport. Tidligere (1991 til 1996) kørte vi også nye køkkener til Tyskland, og i dag kører én bil fast med vinduer på Sjælland, fortsætter Claus Bjerregaard.

Han bor selv i Hedensted og er oprindeligt udlært lastvognsmekaniker som 20-årig. Siden fik han job som smed hos Modulex i Billund, hvor fragtfirmaet også havde adresse ind til for cirka tre et halvt år siden.

Ny DAF

I EM-fodbold- og jubelåret 1992 købte firmaet fragtruten Vejle, Bredsten, Nørup og Billund. På det tidspunkt blev vognparken udvidet fra fem til syv lastbiler, og i 1996 ændrede selskabet form til anpartsselskabet O. Bjerregaard ApS.

- Vores nye DAF i mellemstørrelsen CF er netop valgt, fordi den passer til alle opgaver. Med 440 hestekræfter kan den både køre distribution i byerne og langturskørsel, fortsætter Claus Bjerregaard, der i sine yngre dage gav den gas på ungdomslandsholdet i Speedway.

ESA Trucks leverer

Thomas Poulsen, salgskonsulent hos ESA Trucks Danmark A/S i Kolding, leverer bilen, der er lakeret i fragtfirmaets velkendte farver.

LÆS HELE HISTORIEN i det nye nummer af Trans Inform, Vognmandens Fagblad, der udkommer 20. marts.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093