Mig & Min Bil

18. april 2017 - 02:50

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Troværdig succes på Vestfyn

18. april 2017 - 02:50

Finanskrisen er for længst forsvundet i slipstrømmen på de 38 lastbiler, der lige nu udgør vognparken hos Bruun & Nielsen A/S i Ejby ved Middelfart.

Virksomheden er et godt og aktuelt eksempel på, at seriøs og troværdig kørsel - for de rigtige kunder - er vejen til markant succes.

 

Leveret af Autohuset Vestergaard

Forleden modtog virksomheden et synligt udtryk for den medvind, der har præget ”butikken” i flere år - 15 nye Volvo FH’ere, solgt og leveret af salgschef Kent Schärfe, Autohuset Vestergaard A/S i Odense.

Nye biler der senere i år får følgeskab af syv nye Scania R410’ere.

 

- Chaufførerne kører som udgangspunkt 5-2, fem arbejdsdage i én uge efterfulgt at to i den næste, på 9 til 12 timer lange vagter. Bilerne kører således døgnet rundt, alle årets dage, så det bliver til cirka 200.000 - 210.000 kilometer årligt for alle biler. Derfor har vi maksimalt bilerne i 24 måneder, inden de skiftes ud.

 

Sådan lyder det til Trans Inform, Vognmandens Fagblad, fra vognmand og medindehaver Birger Nielsen, Bruun & Nielsen.

Selvstændig i 1993

Han blev oprindeligt ansat som chauffør hos faderen til sin senere forretningspartner, Erik Bruun, inden han i 1993 begyndte som selvstændig vognmand. I 1995 ansatte han så Erik Bruun som daglig leder i sin daværende vognmandsforretning, mens han selv i de efterfølgende tre år var ansat som direktør i en virksomhed i Luxembourg.

 

- I 2006 var jeg vendt retur til Danmark, og sammen stiftede Erik og jeg så Bruun & Nielsen med adresse på Fabriksvej 5 her i Ejby. Omkring 2019 - 2010 tror vi på vækst, og siden er vi gået fra 2 til nu 80 ansatte. En af årsagerne er troværdighed, det er meget vigtigt. Vi fokuserer meget på at levere en ensartet høj service. Alle biler er ens indrettet. Derfor er det muligt, at vores medarbejdere ikke har en fast bil at køre i – men kan springe ind i den, der først måtte komme hjem. Vi overholder selvfølgeligt også alle regler og gældende overenskomst, fortsætter Birger Nielsen.

Fleksible forhold

Vognmanden noterer samtidigt, at ”duften er fin i bageriet”.

 

- Jo flere chauffører vi har, jo lettere er det at være fleksibel som arbejdsgiver. Vi har en del – typisk yngre - chauffører, der gerne vil tjene lidt ekstra, lige som vi har nogle ældre chauffører, der ind i mellem gerne kører lidt mindre. Det kan vi imødekomme, lige som vores kørselsplanlægning – hvor chaufførerne møder ind forskudt – også giver mulighed for en lettere og mere fleksibel planlægning. Samtidigt er vi ikke kede af at tage uprøvede ind – også dem der har kørt med andre former for kørsel i 25 år.

 

LÆS HELE ARTIKLEN i Trans Inform, Vognmanden Fagblad, der udkommer i dag, 18. april.

Læst i alt:

35 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger