23948sdkhjf

Miljøzoner: Dropper planer om at bruge registreringsdato frem for Euro-norm

Efter lang tids pres fra branchen lægger miljøminister Lea Wermelin (S) nu op til at droppe planerne om, at Euro5-biler indregistreret før 1. oktober 2009 ikke må i miljøzonerne.

Oprindeligt var det meningen, at bilens registreringsdato og ikke dens miljønorm, skulle være afgørende for, om den skulle have lov til at køre ind i miljøzonerne eller ej. Det fik mange vognmænd til at frygte for deres økonomi. Men det er altså nu droppet.

»Det er meget tilfredsstillende, at ministeren har hørt på os og droppet de absurde planer om at bruge dato frem for Euro-norm, når det skal afgøres, hvilke biler, der må køre ind i miljøzonerne,« siger adm. direktør Erik Østergaard fra DTL i en pressemeddelelse.

»Indkørsel til miljøzonerne bør naturligvis afhænge af bilernes forureningsgrad og ikke af, hvornår de tilfældigvis er indregistreret. Så det er rigtig godt nyt, at ministeren har lyttet til vores saglige argumenter ikke mindst for de mange vognmænd, der opererer med specialkøretøjer, som ikke bare kan forrentes over ti år. Det er også godt nyt for dem, der tilbage før oktober 2009 udviste rettidig omhu og købte Euro-5 biler ind med tanke på miljøet for så at få stillet i udsigt, at de biler ikke længere må køre i miljøzonerne. Det må de så alligevel og tak for det,« siger direktøren.

Miljøzonereglerne omfatter de fem største byer i Danmark København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062