23948sdkhjf

Millionerne ruller ind til Nikolas lastbil-projekt

Amerikanske Nikola Corporation vil indtage både USA og Europa med hydrogendrevne lastbiler, og til det formål er en storstilet investor-jagt i gang, som har til formål at rejse en milliard dollars.

Virksomhederne Bosch og Hanwha har nu investeret 230 mio. dollars tilsammen (knap 1,6 mia. kr.) i Nikolas projekt.

Tidligere på ugen kom det frem, at Iveco spytter 250 mio. dollars (1,7 mia. kr.) i projektet i form af både kold kapital og hjælp med produktudvikling og produktion, ligesom Iveco stiller sit salgs- og servicenetværk, samt teknologi fra den nye S-Way til rådighed for udvikling af Nikolas brint- og batteridrevne elektriske lastbiler.

Bosch har længe været en vigtig samarbejdspartner for Nikola i udviklingen af brændselscellesystemet, som skal bruges til de tunge lastbilmodeller Nikola Two og Nikola Tre, som skal indtage henholdsvis USA og Europa.

Hanwha er en af verdens førende virksomheder inden for genanvendelig energi og solcelle-produktion, og skal arbejde tæt sammen med Nikola i udviklingen af brint-netværket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062