23948sdkhjf

Minister vil afskaffe kombidirektiv

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) tog torsdag ordet på de europæiske transportministres rådsmøde i Bruxelles og slog et slag for afskaffelse af kombi-direktivet.
Det er den helt rigtige vej af gå, lyder det fra DTL i en pressemeddelelse oven på rådsmødet.

»Vi ser gerne, at konceptet afskaffes og kommer under cabotagereglerne. Det har jeg også søgt opbakning til hos andre lande, som jeg har talt med i dag,« er transportministeren bl.a. citeret for at sige.

Overordentlig tilfreds

»Kombi-direktivet har åbnet en ladeport af kontinuerlige nationale transporter på udenlandske løn- og arbejdsvilkår, og derfor indgår det som ét af mange elementer i undergravning af den frie konkurrence på det danske vognmandsmarked. Jeg er derfor også overordentlig tilfreds med, at ministeren har taget ordet om netop dette spørgsmål på ministerrådsmødet,« siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL og desuden formand for NLA.

»Vi havde da også gerne set at et opgør med de dele af kombi-direktivet, der kan omgås, havde været på plads allerede i den første del af Vejtransportpakken, som kom i sidste uge. Men træerne vokser ind i himlen, og jeg er lige nu udmærket tilfreds med, at den danske minister har markeret en klar dansk linje i spørgsmålet. Og så arbejder vi videre med at påvirke Kommissionen,« siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093