Dørene er ved at falde af, nummerpladerne er fjernet, dækkene er flade og sidespejlene er væk. Grøn, ramponeret og efterladt står en MAN-trækker på den statslige rasteplads bag Q8 i Korsør og ser mildest talt træt ud.
Flere chauffører har henvendt sig til Lastbil Magasinet, fordi de undrer sig over, hvorfor sådan et ”lig” får lov at optage en p-plads på rastepladsen og ikke bliver fjernet, når den efter alt at dømme ikke kan køre derfra.