23948sdkhjf

Når "djævlen ligger i detaljen" – derfor fortsætter de forhadte sager mod chauffører

Der var med en ny dyrevelfærdslov lagt op til, at det skulle være slut med at dømme chauffører i sager om transportegnethed. Men nye kontrolregler betyder, at der ikke ændres afgørende på ansvarsfordelingen mellem transportøren og landmanden.

Vi har flere gange her på Lastbil Magasinet kunnet fortælle, hvordan de i branchen så forhadte sager mod chauffører om dyrenes transportegnethed fortsætter ufortrødent, selvom en rundskrivelse fra Fødevarestyrelsen til embedsdyrelægerne i februar 2019 fastslog, at der fremadrettet skulle ske en praksisændring, så chaufføren kun sanktioneres ved ”grove overtrædelser”, som chaufføren kan gøres personligt ansvarlig for.

Lastbil Magasinet har forgæves forsøgt at få fødevareminister Mogens Jensen (S) til at svare på, om ikke ministeren lovede, at en praksisændring blev en del af den nye dyrevelfærdslov, og hvad han vil gøre ved det faktum, at chauffører stadig bliver anklaget i disse sager om ikke-transportegnede dyr.

Man siger, at ”djævlen ligger i detaljen”, og her gælder det om at holde tungen lige i i munden, når advokat Jacob Forman, der ofte forsvarer chauffører og vognmænd i sager om dyrenes transportegnethed, påpeger, at et nærmere graverarbejde udført af en af hans egne ansatte advokater nu viser, at ministeren ændrede i de oprindelige lovkommentarer til den nye dyrevelfærdslov, og at ændringen betyder, at sagerne om transportegnethed fortsætter med uformindsket styrke mod chaufførerne.

Og dette sker ifølge Jacob Forman til trods for, at Mogens Jensen skriftligt lovede branchen det modsatte – nemlig at chaufførerne skulle fritages i disse sager, og at det med den nye dyrevelfærdslov ville blive nemmere at fastholde chauffører i branchen.

I de oprindelige bemærkninger til en ny dyrevelfærdslov lød det nemlig, at ”der fortsat vil ske en konkret vurdering af overtrædelsen og den af aktørerne udviste uagtsomhed, såfremt chaufføren har personligt ansvar for skaderne på dyrene”.

Men i det lovforslag, der bliver fremsat i Folketinget, sker der en ændring i ordlyden, og der henvises til den politiske aftale fra 18. december 2018 mellem VLAK og DF om styrket kontrol af dyretransporter, hvor Fødevarestyrelsens sanktioneringspraksis som en del af den politiske aftale er blevet præciseret i sager om transportegnethed, så styrelsen i forbindelse med kontrollen af dyretransporter primært sanktionerer landmand og transportvirksomhed.

Det betyder, at Fødevarestyrelsen ved kontrollen på samlesteder, i besætningen og på slagteriet i blandt andet sager om transportegnethed vil sanktionere landmand og transportvirksomhed med indskærpelse, påbud eller forbud. Og fokus ved sanktioneringen skal ligge på den fremadrettede mulighed for at rette op.

Men chaufførens fritagelse for transportegnethedssagerne er altså taget ud af bemærkningerne.

»Det betyder, at de, der efter lovændringen skulle gøres ansvarlige, var dem, der rent faktisk havde mulighed for at ændre på hvilke dyr, der skal med transporterne, det vil sige landmænd og transportvirksomhed. Med andre ord skulle ansvaret drejes væk fra chaufførerne. Problemet er bare, at det netop er denne tekst, som blev taget ud af den nye dyrevelfærdslov. Kun den tekstdel, der vedrører Fødevarestyrelsens ændrede praksis, blev taget med. Det betyder, at det fortsat helt og fuldt er anklagemyndigheden, der beslutter, om transportegnethedssagerne skal føres mod chaufførerne. Og jeg skal garantere for, at denne kompetence i fuldt omfang udnyttes af anklagemyndigheden,« siger Jacob Forman.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062