23948sdkhjf

50 år som chauffør hos Frode Laursen

Mogens Bjarne Kjøler Pedersen kan lørdag 7. oktober fejre 50 års jubilæum som chauffør hos transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen.

Som 18-årig fik Mogens Pedersen arbejde i Nymølle Grusgrav i Hedehusene, hvor han læssede sand og grus på lastbilerne. I 1967 begyndte han selv at køre lastbil i virksomheden Gunnar Henriksen, hvor både hans far og svigerfar arbejdede som chauffører.

Her kørte han først med grus og sten – og indimellem med flyveaske og sand i tankvogn – før han begyndte at køre med Rockwool, som blev hans faste last i 40 år. Her læssede han på fabrikken i Hedehusene og fragtede isolering til byggepladser og byggemarkeder i Østdanmark. Bornholm besøgte han én gang om ugen, og gennem 26 år tog han hver torsdag aften færgen fra København og læssede af rundt på Bornholm om fredagen, før han vendte hjem igen lørdag morgen.

Da Gunnar Henriksen i 1998 blev overtaget af Frode Laursen, flyttede Mogens Pedersen med, og da Rockwool nogle år senere flyttede produktionen fra Hedehusene til Vamdrup, havde han kolonialvarer med fra Sjælland, når han dagligt hentede Rockwool til de østdanske kunder i Jylland.

For syv år siden skiftede Mogens Pedersen arbejdsområde i Frode Laursen og blev tilknyttet værkstedet i Hedehusene, hvor han bl.a. står for at køre biler og trailere til syn. Privat bor han sammen med sin kone i Baldersbrønde. Her går en stor del af fritiden med at passe hus og se til børn og børnebørn.

Jubilæet markeres med en reception på Hotel Svalen i Hedehusene fredag 6. oktober fra kl. 15-19.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094