23948sdkhjf

Dachser får pris for bæredygtighed

Som en del af prisoverrækkelsen ved European Transport Award for Sustainability (ETPN) har Dachser modtaget en pris for sit arbejde med bæredygtighed. Virksomheden blev nummer ét i kategorien for transport- og speditørvirksomheder.

Prisen uddeles af det specialiserede logistikforlag Huss-Verlag i München og er en anerkendelse af en virksomheds engagement i bæredygtighed.

Der tages højde for miljøbeskyttelse, virksomhedens sociale ansvar, virksomhedskultur samt engagement i forskningen på området og sikring af fremtiden. Et vigtigt kriterium går ud på, at dette engagement skal være i overensstemmelse med virksomhedens mål. "Det, der imponerede os mest ved Dachser, var bæredygtigheden i virksomhedens overordnede koncept som familiedrevet virksomhed", sagde dommerkomitéen.

»Vi har været engageret i social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i mange år. Denne pris udgør både en kærkommen anerkendelse af vores anstrengelser og motivation til at fortsætte,« siger Bernhard Simon, Dachsers CEO.

Dr. Andreas Froschmayer, Corporate Director i Corporate Development, Strategy & PR hos Dachser, modtog prisen i München på vegne af virksomheden.

Dommerkomitéen bestod af seks erhvervsredaktører hos forlaget Huss-Verlag. Hvert medlem af komiteen havde mulighed for at indstille op til tre kandidater i hver af årets kategorier: Transport- og speditørvirksomheder samt kurertjenester.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11