23948sdkhjf

Ny mand i førerhuset hos Dachser

Fra 1. januar 2018 har Peter Hut (38) overtaget stillingen som General Manager European Logistics hos Dachser Denmark A/S i Hvidovre. Han afløser René Sidor, der er tiltrådt stillingen som Managing Director for Dachser Nordic A/S.

Peter Hut har en kandidatgrad i International Business Development fra Syddansk Universitet og har tilegnet sig en bred vifte af erfaring inden for transportsektoren. Senest kommer han fra stillingen som Branch Manager for Dachser Sweden AB i Göteborg, som også fungerer som hovedsæde i Sverige.

I 16 år har Dachser været Peter Huts arbejdsplads, både i ind- og udland. Peter, der har sit ophav i den jyske muld, begyndte sin karriere hos Dachser i Kolding i 2002. Efter endt uddannelse bød muligheden sig for at blive en del af hovedsædet hos Dachser i Kempten i en stilling som Country Support Nordic. Den sydtyske by blev hans hjem i 3 år, hvorefter Danmark igen kaldte.

Dachser havde opkøbt A/S Ove Haugsted, og som led i udviklingen af Hvidovre-filialen blev han tilbudt stillingen som Quality Manager i 2006. Her skulle han være med til at støtte udviklingen ved at optimere og styrke de nye strukturer og processer i overgangen fra Haugsted til Dachser. I 2008 blev stillingen udvidet til at gælde for hele Skandinavien, hvorfor han som Quality Manager Nordic bidrog til udviklingen af kontorerne i Norge og Sverige.

I 2014 kunne Dachser slå dørene op til en ny filial i Göteborg, og her med Peter ved roret som Branch Manager.

Nordens eksistens på Dachser-landkortet har udvidet den verdensomspændende logistik-koncerns europæiske netværk og servicemuligheder. I dag eksisterer der i alt otte filialer i Skandinavien. Dachser Nordic har over 400 medarbejdere fordelt i Danmark, Norge og Sverige. Heraf er ca. 120 medarbejdere beskæftiget på hovedkontoret i Hvidovre og ca. 85 medarbejdere beskæftiget i Kolding.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079