23948sdkhjf

Ny tekniker hos Besko Akademi

Besko Akademi har pr. 1. maj 2018 ansat Michael Pape Andersen som ny tekniker.

Michael Pape Andersen har solid brancheerfaring. Han er uddannet lastbilmekaniker ved Scania i Vejle og har været ansat 11 år samme sted. Han har i en årrække været selvstændig med eget værksted, har erfaring med at yde teknisk support til kunder og har desuden 10 års erfaring som underviser på lastbiluddannelsen ved den tekniske skole i Vejle.

Teknisk chef i Besko Akademi Michael Jensen udtaler:

»Jeg er utrolig glad for, at Michael er blevet en del af i temaet hos Besko Akademi. Michael har en solid baggrund fra branchen, og de mange års erfaring som underviser på lastbiluddannelsen i Vejle falder rigtig godt i hak med vores nye skolingskoncept i Besko Akademi, hvor vi udbyder kurser og uddannelser, som skal være med til at udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til branchen.«

Udover undervisning i Besko Akademi vil Michael Pape Andersens opgave være at supportere diverse diagnosesystemer, som forhandles af Besko A/S og yde generel teknisk support til Beskos kunder.

Besko har afdelinger i Aalborg, Århus, Herning, Kolding, Padborg, Odense, Greve og Næstved. Besko lagerfører stort set alt inden for reservedele og tilbehør til lastbiler, busser, påhængs- og sættevogne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093