23948sdkhjf

Nye kendte ansigter

Vejle-generalforsamling vælger nye vognmænd.

Foreningen Frie Danske Lastbilvognmænds generalforsamling, lørdag 28. april på Hotel Hedegården i Vejle, medfører flere justeringer i foreningens bestyrelse.

René Olesen og Peter Østgaard var på valg. Førstnævnte ønskede at stoppe, mens Peter Østgaard modtog genvalg.

Formanden for FDL ApS, Knud Sørensen, Carsten Fruelund Poulsen og Thorkild Thisgaard blev også alle valgt, mens Jørgen H. Mortensen fortsat er suppleant.

Erik Knudsen er genvalgt som foreningens interne revisor, en post han udfører sammen med Aage Schelde Christensen, der dog ikke var på valg.

FDL-formand Christian Jensen takkede René Olesen for indsatsen i bestyrelsen og bød de nye, men dog velkendte, ansigter velkommen.

Det opdaterede hold

FDL´s bestyrelse består herefter af formand Christian Jensen, Frederikshavn, næstformand Torbjørn Bay, Slagelse, Henrik Nicolaisen, Skælskør, Peter Østgaard, Sæby, Knud Sørensen, Brande, Carsten Fruelund Poulsen, Fredericia, og Thorkild Thisgaard, Give.

Suppleant er Jørgen Herløv Mortensen, Ødsted ved Vejle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081