Scania har uddelt Det Gyldne Rat til seks folk
Hvert år kan medarbejderne hos Scania Danmark indstille en kollega, som har gjort en ganske særlig indsats i det forgangne år.
Vinderne af ”Det Gyldne Rat” findes blandt de mest udførlige og overbevisende begrundelser og besluttes af Scania Danmarks medarbejdere og ledelsesgruppe.
Medarbejderne der har modtaget ”Det Gyldne Rat” i 2020 er:
- Christian ”Kedde” Larsen, Lastbilmekaniker i Padborg
- Henrik Hedegaard, Lastbilmekaniker i Ishøj
- Jesper Juul Nielsen, Lastbilmekaniker i Fredericia
- Jesper Sørensen, Servicesælger i Service salg
- Lise Krogh, Hjælpeværkfører i Kolding
- Stig Johansen, Reservedelsekspedient hos Stiholt i Hjørring.
De seks medarbejdere fik forleden overrakt prisen af Marcus Holm, adm. direktør for Scania Danmark. Med prisen har der tidligere fulgt en tur til Södertälje med, men grundet corona-situationen og de særlige omstændigheder, er præmien udskudt.