Navne

20. september 2021 - 13:38

App linkNu på Google Play

Svend Aage Christiansen udvider transportdivision markant

Svend Aage Christiansen udvider transportdivision markant

Biogascontroller fra Sindal Biogas Stig Kristensen (tv.) og leder af transportdivisionen i Svend Aage Christiansen A/S Brian Findinge (th.) indgår ny fireårig transportaftale. Pressefoto

20. september 2021 - 13:38

Svend Aage Christiansen A/S og Sindal Biogas A/S har netop underskrevet en ny fireårig transportaftale, som ikke alene bliver entreprenørvirksomhedens største til dato, men også medfører en udvidet transportdivision på cirka 30 procent samt investeringer i millionklassen.


De næste fire år skal Svend Aage Christiansen A/S i Østervrå varetage transporten for Sindal Biogas A/S, der er en del af Kirketerp Agro. Det sker i forbindelse med, at Sindal Biogas A/S er i gang med en massiv udvidelse af biogasanlægget, som medfører en fordobling af kapaciteten for biogas, og derfor er der nu behov for at udbygge det eksisterende samarbejde væsentligt:  
 
- Frem mod 2030 forventes biogas at udgøre en større del – omkring 70 procent – af det totale gasforbrug i Danmark. Således kommer CO2-neutral biogas til at spille en prominent rolle i den grønne omstilling, og udviklingen mærker vi allerede. Derfor er vi i gang med at udvide biogasanlægget, hvor vi kommer til at fordoble kapaciteten til 21 millioner kubikmeter årligt, svarende til at kunne opvarme 12.500-15.000 almindelige parcelhuse, fortæller biogascontroller hos Sindal Biogas, Stig Kristensen, og uddyber:
 
- Med en så stor udvidelse øges transportbehovet selv sagt også, og i stedet for at få kørt 200.000 tons gylle og biomasse skal vi nu i stedet have kørt 400.000 tons. Derfor har vi valgt at udvide vores samarbejde med Svend Aage Christiansen A/S, som vi har haft et rigtig godt samarbejde med, siden at biogasanlægget så dagens lys i 2017.  
 
Større transportdivision bliver nødvendig
Den nye fireårige aftale medfører hos Svend Aage Christiansen A/S, som foruden transport også beskæftiger sig med byggeri, landbrug og har maskinstationer, en udvidelse af transportdivisionen med hele 30 procent og investeringer i millionklassen.
 
- Vi er naturligvis ekstremt tilfredse med og glade for, at Sindal Biogas A/S har valgt at udbygge samarbejdet med os med en ny transportaftale, der for os er den største nogensinde i koncernens historie. For at kunne håndtere en aftale af den kaliber bliver vi derfor også nødt til nu at udvide vores transportdivision med omkring 30 procent – blandt andet ved at foretage millioninvesteringer i nyt materiel, siger Brian Findinge, som er leder af transportdivisionen i Svend Aage Christiansen A/S.
 
Der er blandt andet tale om investeringer i tre nye lastbiler samt to tanktrailere og en trailer med grab, og herudover vil man hos Svend Aage Christiansen A/S i den kommende tid opruste på medarbejderfronten med flere chauffører.  
 
- Transportområdet er for os et spændende forretningsområde, som rummer et stort potentiale, og derfor er divisionen også under løbende udvikling og udvidelse – med såvel nye medarbejdere og nyt materiel. Særligt forventer vi os meget af transportområdet i forbindelse med produktionen af biogas og som led i den grønne omstilling af landbrugssektoren, og derfor er det også et område, som vi i koncernen investerer i og arbejder med at udvikle, siger direktør i Svend Aage Christiansen A/S, Søren Nørgaard, afsluttende.  
 
I forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget har Svend Aage Christiansen A/S desuden været entreprenør på byggeriet af proceshallen på 700 kvadratmeter. Sindal Biogas A/S er netop nu i gang med indkøring af biogasanlægget, der forventes at være producerende fra midt-oktober.
 


 

Læst i alt:

1996 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger