23948sdkhjf

Trofast DAF-mand tildelt belønningsmedaljen

Kurt R. Nielsen, som var ansat i godt og vel 42 år hos DAF Trucks Danmark A/S, inden han gik på pension med udgangen af 2019, har fået tildelt den kongelige belønningsmedalje med krone af Hendes Majestæt Dronningen.

DAF Trucks Danmark indstillede Kurt til medaljen. Kurt R. Nielsen var gennem hele ansættelsesperioden med i ledergruppen, og ansvarlig for reservedelsudviklingen af først det danske forhandlernet, men i de senere år også Norge, Sverige og Finland. Ud over reservedelene og eftermarkedet generelt stod Kurt R. Nielsen bl.a. også for implementeringen af virksomhedens IT-systemer.

Medaljen skulle have været overrakt ved et planlagt skandinavisk forhandlermøde 25. marts, som desværre måtte aflyses pga. Covid-19. Derfor blev medaljen overrakt hjemme i haven hos Kurt R. Nielsen og hans hustru, Jytte Nielsen, på en solskinsdag i maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094