23948sdkhjf

YX Erhverv henter to stærke brancheprofiler

Olieleverandøren YX Erhverv har oprustet deres bemanding med 29-årige Steffen Jack Mølgaard og 47-årige Søren Lund Nielsen. Førstnævnte bliver som salgschef en del af salgsafdelingen med ansvar for Storkøbenhavn og Nordsjælland.

»Det der driver mig er at tale med kunderne og forstå deres behov. Jeg motiveres af at hjælpe vognmænd og dansk erhvervsliv til at have en så effektiv hverdag som overhovedet muligt. Jeg ser derfor frem til at komme i gang med at have kontakt med nuværende og potentielle kunder og få opbygget nogle stærke relationer,« siger Steffen Jack Mølgaard.

Steffen Jack Mølgaard kommer fra en stilling som Senior Regional Sales Manager hos Circle K og kommer med mere end 10 års brancheerfaring. Han er oprindeligt uddannet fra Niels Brock.

47-årige Søren Lund Nielsen er den anden medarbejder, der kommer med på vognen hos YX Erhverv. Som stillingsbetegnelsen - ansvarlig for International Relations i Europa – antyder, bliver hans opgave at sikre de gode relationer med kunder og partnere i Europa.

»Transportmarkedet bevæger sig på tværs af grænser, og vi kommer tættere og tættere på hinanden i Europa. Min opgave er således at sikre de gode relationer med kunder og partnere i Europa, men selvfølgelig også i Danmark. Det er en opgave, som jeg stadig efter 20 år i oliebranchen ser meget frem til at skulle hjælpe til med at løse,« siger Søren Lund Nielsen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125