Overskuddet i virksomheden er faldet markant og der er taget en ordentlig bid af egenkapitalen. For vognmandsvirksomheden J. Chr. Koldkur A/S har coronapandemien og nedlukningen af den danske minkavl haft betydelige konsekvenser.
J. Chr. Koldkur er specialiseret i transport af råvarer til foderstofproduktion i både Danmark og resten af Europa. En del af forretningen har været baseret på transport af råvarer til minkfoder, men da hele den danske minkavl blev slået ned, bortfaldt den del af J. Chr. Koldkurs forretning som en direkte følge heraf.