23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Nu er Niels Christian næsten færdig med at køre døde mink væk

Chauffør og vognmand Niels Christian Skindbjerg fra Hjallerup kører med mink og har således befundet sig i orkanens øje i de seneste to uger, efter at regeringen torsdag den 6. november om aftenen valgte at ”lukke” syv kommuner ned for at stoppe spredningen af muteret coronavirus i Nordjylland.

Som det nok er alle bekendt, skulle de danske mink aflives og køres væk, og derfor har Niels Christian Skindbjerg været på overarbejde med kørsel fra minkavlerne til Daka. Men nu lakker det for alvor mod enden med minkkørslen.

- I det område, jeg kører i, har vi et enkelt pelseri, vi kører for, hvor der mangler lidt endnu, men ellers er vi ved at være i mål. De er færdige med at slå minkene ihjel, men har været nødt til at fryse nogle ned. Der er nok mellem 25.000 og 30.000 mink, der skal køres væk. De fylder nok fire containere. Så jeg mangler stadig to træk, og det er nok to gange 6-7 timers arbejde, siger Niels Christian Skindbjerg.

- Egentlig skulle vi være færdig i mandags, men også længere nede i landet kører de stadig, siger Niels Christian Skindbjerg.

Da Lastbil Magasinet talte med vognmanden for 13 dage siden, fortalte han, at hans børn måtte blive ved hans ekskone i den kommende tid, og at han nok ikke kom til at se dem i de næste tre uger.

- Jeg skal hen og have taget en coronatest for en sikkerheds skyld nu, og så kan jeg måske se dem her efter weekenden, siger Niels Christian Skindbjerg, der i de seneste uger har valgt at isolere sig fra familien, så han ikke har skullet bekymre sig om at bringe eventuel smitte med hjem.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047