Indførelsen af en række lempelser på køre- og hviletidsområdet har ladet vente på sig, mens Rigspolitiet fik styr på sine IT-problemer. Lempelserne skulle være trådt i kraft 1. juli 2017, men man måtte altså vente helt til 1. juni i år, inden de kunne træde i kraft.

Lovændringen betyder, at overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet vil blive sanktioneret mere proportionelt, og at der er blevet indført et nyt system for frakendelse af førerretten for de store og tunge køretøjer.

- Noget på spil

At lempelserne nu er trådt i kraft betyder også, at de sager, der i de sidste halvandet år har været stillet i bero, nu skal afsluttes.

Advokatfuldmægtig Rasmus Lind Hardt fra Advokatgruppen i Fredericia siger, at der ligger en masse sager på anklagemyndighedens bord. Hans vurdering er, at der ligger imellem 500 og 2000 køre- og hviletidssager, som var stillet i bero, mens man har ventet på lempelserne.

 »Tallet er måske 1500. Det er ikke fordi, vi skal gå i retten med dem alle, men der vil være nogle, hvor der virkelig er noget på spil. Vi ser indimellem bøder på flere hundrede tusinde kroner. Men der vil også være nogle principielle sager, men som kun omhandler bøder på 3000 til 4000 kroner, hvor det ikke kan betale sig, da advokatregningen bliver dyrere,« siger Rasmus Lind Hardt.

- Det er gratis at spørge

Rasmus Lind Hardt spår et opgør omkring flere af sagerne i de danske retssale, når paragrafferne skal afprøves i praksis. Han mener, at køre- og hviletidslempelserne indeholder mange gode elementer, men at de også er formuleret, så de overlader rigtigt meget til fortolkning, og han understreger, at lempelserne erfaringsmæssigt ikke kommer af sig selv. Især når de afhænger af, at der er "særlige omstændigheder", eller at overtrædelserne ikke "konkret har hindret effektiv kontrol".

Rasmus Lind Hardt, der har en fortid som anklager i tungvognssager hos Fyns Politi, har tidligere forklaret, at i sådanne tekniske sager skal chauffører/vognmænd alt for ofte selv føre bevis for at sådanne formuleringer er opfyldt over for en anklagemyndighed, som er "fremme i skoene".

»Vi kommer til at kæmpe om dele af lempelserne,« fastslår han og mener, at chauffører og vognmænd i en række sager derfor bør overveje, om de har behov for juridisk bistand.

»Hvis nogen tænker, ’hvad kommer de her lempelser til at betyde for mig’, så skal de ringe og få en snak. Det koster ikke noget. Det koster selvfølgelig noget, at en advokat går i gang med en sag. Men hvis man får et bødeforlæg eller en indkaldelse til retten i sin e-noks og tænker, ’hvad kommer alt det her til at betyde for mig’, så skal man ringe og spørge,« siger Rasmus Lind Hardt.