23948sdkhjf

Nu ombygges farligt kryds

Trafikanter på Holstebrovej kan snart foretage venstresving uden modkørende trafik i krydset mellem Holstebrovej og Bredgade. Krydset blev i 2014 udpeget som en sort plet, idet der i krydset er registreret flere uheld end forventeligt i denne type kryds. Der er registreret flere alvorlige uheld, når venstresvingende på Holstebrovej er kørt ud foran modkørende trafik.

Med ombygningen bliver trafiksikkerheden i krydset forbedret, og antallet af uheld forventes reduceret.

 I krydset ændres lysreguleringen for de venstresvingende på Holstebrovej. Trafikanterne kan med den signaltekniske ændring svinge til venstre uden at komme i konflikt med modkørende trafik. Ombygningen omfatter også fysisk en udvidelse af krydsområdet og etablering af skilleheller mellem ligeud- og venstresvingssporene på Holstebrovej.

 »Vi begynder anlægsarbejdet med at flytte forsyningsledninger i området. Når det er gjort, går vi videre med at ombygge krydsområdet og etablere skilleheller, og vi forventer at være færdige med arbejdet i slutningen af november,« siger projektleder Peter Sveistrup Kristensen.

Krydsombygningen er en del af Finansloven for 2018. Her blev der af regeringen (V, LA og K) og Dansk Folkeparti afsat knap 100 mio. kr. til forbedring af trafiksikkerhed og fremkommelighed i 2018 og 2019.

Ivan Jakobsen Entreprenørfirma A/S vil stå for anlægsarbejderne, der forventes afsluttet ultimo november 2018.

I forbindelse med krydsombygningen vil der være trafikale restriktioner med blandt andet hastighedsnedsættelser. De trafikale restriktioner vurderes dog ikke at påvirke trafikafviklingen nævneværdigt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064