2. august 2021 - 11:53

App linkNu på Google Play

25 pct. dyrere: Nu bliver der kigget på afgifterne

25 pct. dyrere: Nu bliver der kigget på afgifterne

HV-transports investering i en biogaslastbil (billedet) har kickstartet en politisk debat om de dyrere afgifter på det grønne alternativ til diesellastbilerne. Nu tager DF's Dennis Flydtkjær handling på problemstilingen. Foto: Jakob Bargmann

2. august 2021 - 11:53

Jakob Bargmann

Hvorfor skal det være 25 procent dyrere at køre rundt i en biogaslastbil frem for en diesellastbil?

 

Det spørgsmål er blevet stillet igen og igen, i kølvandet på at HV-transport i juni præsenterede sin nye biogaslastbil og samtidig indbød til debat om fremtiden for biogaslastbiler i Danmark.

 

Biogassen er belastet af, at et transportfirma kommer til at betale 25 procent mere i afgifter, hvis firmaet vælger biogas frem for fossil diesel. Det skyldes blandt andet, at der betales CO2-afgift på biogas, hvilket flere finder urimeligt.

 

Flere gange i debatten om biogassen er det blevet påpeget, at harmoniserer man afgifterne, så biogaslastbilen ikke koster mere end en diesellastbil, så kommer det ikke til at koste mere for statskassen, at vognmændene skifter til en biogaslastbil.

- Det koster ikke noget, for der kører jo næsten ikke nogen biogaslastbiler i Danmark i forvejen, har argumentet lydt.

 

- Hvis vi kan have samme årlige afgift som på en dieselbil, så er vi tilfredse. Det koster ikke en øre, siger vognmand Poul Jørgensen fra HV-transport.

 

Ved en paneldebat hos HV-transport i juni deltog skatteordfører hos DF, Dennis Flydtkjær. Og skatteordføreren har i hvert fald lyttet til branchen, for han har nu bedt skatteminister Morten Bødskov (S) levere et officielt svar på, hvad den provenumæssige konsekvens vil være af at harmonisere afgifterne, så biogassen til biogaslastbiler ikke koster mere end dieselolie til en diesellastbil.

 

- Det er oplagt, at 25 procent mere i afgifter ikke giver mening. Vi er enige i retningen. Vi kommer ikke til at redde klimaet alene, men vi kan vise vejen derhen. Og biogaslastbiler er en af vejene derhen, udtalte Dennis Flydtkjær til ønsket om en afgiftsnedsættelse på det alternative brændstof.

- Det er oplagt at tage afgiften op – både på eldelen og på biogasdelen. Det giver ikke meget mening, at afgiften for at køre på el eller biogas er højere end for at køre på diesel. Det er vi nødt til at få kigget på, sagde Dennis Flydtkjær.

 

Foreløbig må vognmændene og DF’eren dog væbne sig med lidt tålmodighed, for skatteministeren er først på vej tilbage fra sommerferien, men vil levere et svar ”hurtigst muligt efter sommerferien”.

Læst i alt:

1396 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger