”Vi skal have fortalt de gode historier fra branchen.”
Ja, ovenstående har du sikkert hørt før, når talen er faldet på, hvordan vi får flere unge til at vælge chaufførvejen. Så værsgo’, her får du en positiv historie fra branchen. Den handler om DEKRA Erhvervsskole i Brøndby, som kan melde om et rekordstort januar-optag på uddannelsen til faglært godschauffør.