23948sdkhjf

Nulemissioner: - Danske vognmænd skal kunne følge med

Kommentar fra kontorleder hos FDL, Jens Groot:

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL har altid haft den holdning, at man skal ikke slå større brød op, end man kan bage. Det gælder også, når det drejer sig om politiske beslutninger om miljøforbedringer/luftens renhed i danske miljøzonebyer, som debatten i øjeblikket har fokus på. Derfor tillader FDL sig at spørge folketingets politikere: hvem skal betale regningen? Dertil er der kun et svar, det kommer byens borgere til. Der er ikke andre, som skal handle i byens butikker eller have varer leveret  på adresser i en nulemissionszone.

FDL forholder sig til den virkelige verden, så en ekstra omkostning for en nulemissionszone skal vejes på en guldvægt i forhold til en gradvis længerevarende tilpasning af miljøvenlige leveringsmodel-systemer og køretøjerne deri. Man er nødt til at skille køretøjssammensætningen ad, og det kræver ekstra omlæsning/håndtering, inden der køres ind i en miljøzone i et mindre køretøj. Og vil borgene fortsat handle i byens butikker, eller tager de letbanen ud af byen for at handle billigere?

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL har ikke den forgyldte løsning. Løsningen skal tilpasses den aktuelle bys gadestruktur, indfaldsveje og muligheder for placering af et centrallager. Der er mange muligheder, som alle kan studeres ude i andre EU-landes byer. Den danske transportbranche har ikke og har aldrig haft brug for hovsa-løsninger. Den skal kende den nøjagtige tidshorisont for skærpelse af miljøkravene generelt. Lastbiler og varevogne har forskellige levetider/-perioder. Specialkøretøjer lever længere en standardkøretøjer. Det ved alle.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL er for grøn omstilling i et tempo, så danske vognmænd kan følge med. Og det kan de, hvis de danske Christiansborg- og byrådspolitikere vil tage hensyn til de danske vognmænds investeringsmodeller. Som tidligere nævnt er der forskel på køretøjstypernes levetid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062