23948sdkhjf

Ny bog om Dantras historie

Dantra Group i Hjøllund, der netop har fejret 100-års jubilæum i transportbranchen, har fået virksomhedens historie foreviget i en ny bog med titlen ”100 år på landevejen – historien om Dantra i Hjøllund”.

Bogen fortæller historien, fra Dantra blev etableret i 1920 af Anders Jensen under navnet Dansk Trætransport og op til i dag som en international tanktransportør.

Til at starte med foregik transporterne med to heste og en ladvogn med trækævler fra de midtjyske skove. I dag kører Dantra med kemikalier i hele Skandinavien og Europa og beskæfter 200 medarbejdere og 140 tankbiler.

I bogen opridses, hvordan Dantra har tacklet udfordringer igennem årene – både udefrakommende såsom Anden Verdenskrig og oliekriserne, samt en intern familiefejde, der endte med at splitte virksomheden i to.

Bogen følger også generationernes udvikling af firmaet – over den farverige og kreative Svend Aage Jensen (anden generation) og op til tredje og fjerde generation, Helge og Kenneth Jensen, som i de seneste år har tilpasset virksomhedens profil til at være specialiseret i sikker og moderne transport af kemikalier.

Mere end 30 kilder er interviewet til bogen, herunder familien Jensen.

Bogen er skrevet af journalist John Aagaard, der tidligere har skrevet bøger om Torben Rafn og J. Chr. Koldkur Transport, samt været medforfatter til bogen ”TransportGIGANTEN” om DSV.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08