23948sdkhjf

Ny hæder til Randers-virksomhed

En stor social indsats honoreres i Randers.

Den cirka 190 medarbejdere store transportvirksomhed Thortrans ved Randers, stiftet i 1972 af Thorbjørn Kristensen, og i dag ledet af sønnerne Henrik og Lars Kristensen, modtager 1. november ny hæder for sit sociale engagement - der kort og godt går ud på at give mennesker en ny chance på arbejdsmarkedet, blandt andet i samarbejde med Randers Kommune.


CSR-udmærkelse

Således hædres Thortrans netop af Randers Kommune med en CSR-udmærkelse.
I December 2016 Stiftede Thortrans sammen med Jysk Børneforsorgen og Randers Bo og Erhvervstræning den Socialøkonomiske Fond, GOGGS Fonden "Guld og Grønne Skove". Fonden skal skabe arbejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne og socialt udsatte, og overskuddet fra fondens virke går til velgørende formål.

Kultur med socialt ansvar
På Thortrans's hjemmeside står blandt andet:
Hos Thortrans har vi en kultur, hvor vi tager et stort socialt ansvar bl.a. for de mennesker, der af forskellige årsager har svært ved at finde sin plads på arbejdsmarkedet. Over 10 % af vore medarbejdere er startet på særlige vilkår, men er i dag ansat på almindelige vilkår. Derudover har vi i samarbejde med Randers Kommune oprettet en afdeling, hvor vi løbende har 10-15 personer i praktik og afklaringsforløb.

Trivsel blandt ansatte
Virksomheden oplyser videre:

Thortrans ambition er at være bedst på sit område, både når det gælder vores måde at drive og udvikle forretning på, hensynet til miljøet og medarbejdertrivsel. Vi ønsker at skabe en kreativ virksomhed med fokus på vore kunder, vækst og udvikling og at gøre en mærkbar forskel. Vi vil være en rummelig arbejdsplads, hvor medarbejderne kan lide at være, hvor der er et familiært arbejdsmiljø, plads til mangfoldighed og socialt ansvar og ikke mindst til store tanker og drømme. Vi gør en forskel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062