23948sdkhjf

Ny, hurtig fragtfærge over Elben

Da den nye hurtigrute Greenferry I, åbnede i foråret, opstod der en ny – og relativt billig – vej sydpå for hele transportbranchen. Med afsæt fra havnene i Cuxhaven eller Brunsbüttel tværs over Elbens udmunding fik Slesvig-Holsten og de skandinaviske lande let adgang hele det vestlige Europa med Benelux-landene, Frankrig, Spanien og det sydvestlige Tyskland i Baden-Württemberg, Saarland, Rheinlad-Pfalz, Nordrhein-Westfalen foruden delstaten Niedersachsen i Nordtyskland.

Færgen kan således betyde en aflastning af den tæt trafikerede motorvej A7 fra blandt andet Danmark og Slesvig-Holstein og samtidig lette den fortsatte trafiktilvækst i Storhamborg i retning mod Niedersachsen, Ruhr-området, Benelux-landene og det vestlige Europa. Derudover sejler skibet på flydende naturgas, LNG, og dermed opnås et bedre CO2-regnskab.

Greenferry I kan fragte op til 30 lastbiler ad gangen. Efter forudgående anmeldelse kan der også bookes plads til farligt gods og til lastvogne med en totalvægt på op til ca. 100 tons og vogne med ekstra længde og højde.

Sejlturen ude ved Elbens brede munding varer en time, og færgen sejler i tre-timers takt fra kl. 5 morgen fra Brunsbüttel i Slesvig-Holsten, hvor rederiet Elbferry, som står bag Greenferry I, er hjemmehørende.

Under sejladsen kan chaufføren som et ekstra plus nyde et måltid mad i panoramarestauranten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094