9. februar 2022 - 11:11

App linkNu på Google Play

Ny kontrol af arbejdstid kan skade den danske transportbranche

Ny kontrol af arbejdstid kan skade den danske transportbranche

9. februar 2022 - 11:11

Transportministeriet har haft et udkast til lovforslag i høring, som vil flytte kontrollen af arbejdstid fra arbejdsmarkedets parter over til Færdselsstyrelsen og politiet. ITD beklager, at det ikke er lykkedes regeringen at få overbevist Europa-Kommissionen om, at Danmark fortsat kan håndhæve Arbejdstidsdirektivet for mobile arbejdstagere gennem det fagretslige system, som vi har en lang tradition for.

 

Det skriver ITD i en pressemeddelelse.

 

ITD advarer i sit høringssvar kraftigt mod, at der med forslaget kan blive tale om en trippelstraf for samme forseelse.

 

Kontrol af arbejdstid er et af de områder, som traditionelt har været håndteret mellem arbejdsmarkedets parter, idet reglerne for mobile lønmodtagere har været implementeret i flere danske kollektive overenskomster, siden de trådte i kraft i 2005.

Det er ikke noget, som myndighederne har blandet sig i, men det vil Transportministeriet nu ændre på. Derfor har ministeriet sendt et lovforslag i høring, som skal flytte kontrollen fra arbejdsmarkedets parter og over til Færdselsstyrelsen og politiet.

 

- Kontrollen af arbejdstid har fungeret fint under Den danske model, så det er dybt skuffende, at det ikke er lykkedes regeringen at lande en model, hvor denne ordning fortsætter. I stedet kan vognmænd nu risikere at få tre sanktioner for den samme forseelse. En overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne vil nemlig typisk også være en overtrædelse af arbejdstidsreglerne, og det betyder at danske chauffører og vognmænd i fremtiden vil kunne få to bøder for den samme forseelse fra myndighederne. Og da vi stadig har det fagretslige system til at sanktionere brud på arbejdstidsreglerne, vil vognmanden også der kunne mødes med krav om godtgørelse fra den ansattes side. Det er trippelstraf, og det er ikke i orden siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Det nye forslag vil også få konsekvenser for chaufførerne, der også kan se frem til bøder, hvis de ikke overholder arbejdstidsreglerne.

 

-Der findes ingen andre brancher, hvor medarbejdere hver dag står op og risikerer at få store bøder for at passe deres arbejde. Vi mangler i øjeblikket arbejdskraft, og hvis myndighederne skal til at stange bøder ud og føre en nidkær kontrol med arbejdstidsreglerne, så vil virksomhederne miste noget af den fleksibilitet de har i dag. Og det vil i praksis betyde, at mange chauffører kommer til at arbejde langt mindre, når de nye regler træder i kraft. I dag kører chaufførerne efter køre- og hviletidsreglerne, og det burde være rigeligt for myndighederne, som i dag fører en meget grundig kontrol med overholdelsen af de regler. En ny myndighedskontrol af arbejdstidsreglerne vil kunne mærkes, og vi frygter for konsekvenserne, siger Carina Christensen.

Forslaget, der forventes at træde i kraft 21. maj. 2022, har nu været i høring, og det forventes fremsat i Folketinget i starten af marts. ITD vil derfor bruge tiden op til den endelige vedtagelse på at få de værste knaster høvlet af.

 

- Vi vil arbejde for, at der indføres en bagatelgrænse for overtrædelserne, ligesom vi opfordrer til, at der indføres ét samlet sanktionssystem. På den måde kan overtrædelser af arbejdstidsreglerne indgå som et element sammen med overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne, så niveauet for sanktioner samlet set ikke bliver højere end det hidtidige. Det er absolut ingen grund til, at vi begynder at overimplementere de her regler og begynder at forhøje de bøder, som danske vognmænd og chauffører kan risikere at få, slutter Carina Christensen

Læst i alt:

1999 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger