Ny lovgivning fra EU omkring tachografer betyder, at der lige nu er travlt hos producenterne af soft ware, hard ware og testsystemer til det apparat, der fortæller om lastbilens liv.
Den ny lovgivning sætter nye og strengere krav til tachografen, som efter juni 2019 skal være udstyret med en række avancerede funktioner. Blandt andet vil de nye systemer i tachografen kunne tale sammen med satellit navigations systemer (GNSS). Det, der bliver den store forandring er, at politiet vil kunne aflæse tachografen uden at skulle standse lastbilen. Med et, endnu ukendt form for laserværktøj, vil politiet ved en vejsidekontrol hente alle data fra tachografen ned, når en lastbil kører forbi og dermed vise data om seneste sikkerhedsbrud, længste strømafbrydelse, sensorfejl samt bevægelseskonflikter og -fejl.