23948sdkhjf

Ny miljøduks til HCS

En af Danmarks store transport- og miljøvirksomheder, HCS, har købt endnu en miljøvenlig, specialbygget liftbil med dobbeltbund, som på trods af beskedne ydre mål kan transportere dobbelt så meget industriaffald.

HCS har allerede en tilsvarende biltype kørende på Sjælland. Den nye bil kommer til at køre ud fra HCS’ afdeling i Trige, Jylland.

Det skriver HCS i en pressemeddelelse.

Bilen er en såkaldt dobbeltdækker bil. Takket være de beskedne ydre mål som en almindelig mellemstørrelse distributionsbil, er bilen meget fleksibel og kan komme frem de fleste steder.

HCS betjener i dag en stor kundekreds i industrien med ombytning af affaldsbeholdere på hjul samt indsamling af pap/papir i baller og bure. Den nye biltype med dobbeltdæk og verificeret vejesystem med dokumentation for korrekt indleveret affaldsmængde til hver enkelt kunde gør, at flere kunder kan besøges på samme tur, hvorved CO2-udslip samlet set bringes ned med 40%.

»HCS oplever generelt en kraftigt stigende efterspørgsel efter miljøvenlige løsninger og her passer vores specialbyggede dobbeltdækker liftbiler perfekt ind. Det er også grunden til at vi vælger at investere i endnu en dobbeltdækker bil. En miljørigtig løsning, der giver transport med god samvittighed og samtidig skåner vores miljø til glæde for os alle,« fortæller driftsleder for HCS’ afdeling i Trige, Peter Wenzel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063