23948sdkhjf

Ny ’væltepeter’ på landets største køretekniske anlæg

Tradium Ring Djursland giver kursister en ’hårrejsende huskekage’.

Når det handler om at surre godset korrekt, så lastbilens chauffør ankommer til næste stop med godset i forsvarlig stand, står Tradium Ring Djursland klar med en ’hårrejsende huskekage’.

I begyndelsen af 2019 tilbyder landets største køretekniske anlæg på AMU-Centervej 2, 8560 Kolind, således køretekniske kurser, der inkluderer uddannelsesstedets nye ’væltepeter’.

Støttehjul

- Det er en kasse med støttehjul, som vi monterer på enten en anhænger eller sættevogn. Når eleverne så kører en tur på vores baneanlæg, og de ikke har surret godset forsvarligt, så tipper hele anhængeren eller sættevognen om på siden, forklarer uddannelsesleder Alex Frederichsen, Tradium Ring Djursland.

Tradium Ring Djurslands køretekniske anlæg er etableret på den gamle motorbane Ring Djursland.  

- Vi håber selvfølgeligt, at vores nye ’væltepeter’ tiltrækker flere elever til vores køretekniske kurser. I forvejen har vi mange elever, blandt andet i forbindelse med det obligatoriske EU-kursus, som chauffører skal gennemgå hvert femte år, fortsætter uddannelsesleder Alex Frederichsen.

Teleskoplæssere

Nye regler for kørsel med teleskoplæssere - der skyder gaflerne mere end halvanden meter frem – giver aktuelt også travlhed på anlægget ved Kolind.

- Tidligere dækkede certifikatet til gaffeltruck også kørsel med teleskoplæssere. Men nu kræver kørsel med disse teleskoplæssere et selvstændigt kursus, tilføjer Alex Frederichsen.

Læs mere om Tradium Ring Djursland

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078