23. marts 2020 - 11:59

App linkNu på Google Play

Nye corona-tal: Færre personbiler, men flere lastbiler på vejene

Nye corona-tal: Færre personbiler, men flere lastbiler på vejene

23. marts 2020 - 11:59

Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at antallet af personbiler på motorvejene er faldet markant de seneste par uger, hvorimod antallet af lastbiler er steget. Det er ifølge transportminister Benny Engelbrecht positivt, fordi det både viser, at rigtig mange følger regeringens anbefalinger om at blive hjemme, og at der fortsat er en stabil strøm af varer til landets butikker.

 

Selvom store dele af det danske samfund i disse dage er lukket ned på grund af restriktioner for at inddæmme COVID-19, er der heldigvis ikke grund til at bekymre sig for, om der kan komme varer på hylderne i landets butikker. For ifølge de nyeste tal fra Vejdirektoratet er den tunge transport langt de fleste dage upåvirket, og på nogle dage er lastbiltrafikken steget med op til 13 procent.

»Det er afgørende, at godstransporten kan komme frem på vejene med varer til butikkerne – særligt i disse dage, hvor store dele af samfundet ellers er lukket ned. Derfor vil jeg gerne både takke Vejdirektoratet for at sikre, at den nødvendige trafik kan komme frem, og godstransportørerne for at sikre en stabil strøm af varer til landets butikker,« siger transportminister Benny Engelbrecht.

 

Omvendt er antallet af personbiler og små varevogne på motorvejene faldet med helt op til 45 procent. Ifølge transportminister Benny Engelbrecht viser det, at borgerne generelt følger regeringens anbefalinger.

 

»For at inddæmme smittefaren fra coronavirus er det nødvendigt, at vi alle så vidt muligt holder os hjemme og ikke foretager unødvendige ture ud af huset. Derfor vil jeg også gerne takke borgerne for at følge regeringens anbefalinger om at undgå rejser, der ikke er nødvendige,« udtaler ministeren.

Tallene stammer fra data indsamlet via Vejdirektoratets knap 30 tællestationer, som er fordelt rundt om i landet og placeret langs stort set alle væsentlige motorveje.

Læst i alt:

550 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger